Det står direktionerne i fx statslige styrelser frit for at give chefer en bonus for deres præstationer. Men de skal være parate til at stå på mål for lønnen. Det mener innovationsministeren, der vil have præciseret retningslinjer og god praksis for brugen af præstationsafhængig løn i staten og stoppe engangsvederlag til departementschefer.
Er det i orden, at chefer i staten og andre steder i det offentlige får udbetalt en bonus, hvis de har leveret en god indsats i løbet af året og opnået mærkbare resultater?
Ja, det mener innovationsminister Sophie Løhde, der dog samtidig slår fast, at direktionerne i eksempelvis statslige styrelser må stå på mål for deres økonomiske dispositioner:
Resultatløn og andre former for præstationsafhængig løn kan være et udmærket redskab til at nå de mål og resultater, man sætter sig på den enkelte arbejdsplads. Men det skal selvfølgelig være sådan, at direktionerne, som i sidste ende beslutter størrelsen på chefbonusserne, kan stå på mål for lønnen – også i offentligheden. Og kan de ikke det, så skal de lade være med at give bonusser, siger Sophie Løhde.
Ministerens melding kommer på baggrund af en ny analyse af præstationsafhængig løn i staten, som Løhde bestilte i februar. Analysen viser bl.a., at knap 9 ud af 10 statslige chefer sidste år fik præstationsafhængig løn.
Det er især engangsvederlag, der udbetales til cheferne på tværs af staten. Resultatløn er mest udbredt blandt chefer i de højere lønrammer. Eksempelvis er det almindeligt, at styrelsesdirektører honoreres på baggrund af resultatkontrakter.
Rigsrevisionen har i 2018 set på anvendelsen af resultatløn i større projekter i fem statslige institutioner, og her nåede man bl.a. frem til, at for mange resultatlønskontrakter bliver indgået for sent, og at dokumentationen for at udbetale lønnen er for mangelfuld.
På den baggrund anbefalede Rigsrevisionen, at Finansministeriet nøje følger området og skaber mere klarhed om brugen af resultatløn. Og ministeren mener helt på linje med Rigsrevisionen, at der er behov for at præcisere retningslinjerne og skabe større klarhed om den gode praksis for brugen af præstationsafhængig løn:
Vi kan se, at der er forholdsvis stor forskel på, hvordan man bruger resultatløn og engangsvederlag rundt om i staten. Derfor vil jeg nu bede Moderniseringsstyrelsen om at stramme op på retningslinjerne og skabe større klarhed om, hvad der er god praksis, siger Sophie Løhde.
For at skabe åbenhed om brugen af præstationsafhængig løn i staten vil ministeren desuden stille krav om, at blandt andre styrelsesdirektører skal offentliggøre deres resultatløn og engangsvederlag på styrelsernes hjemmesider.
Innovationsministeren lægger også op til, at det det skal være slut med at give departementschefer et årligt engangsvederlag:
Fokusområderne i departementerne på Slotsholmen skifter løbende i takt med den politiske dagsorden, og det gør det fx svært på forhånd at aftale konkrete resultater, der skal nås i løbet af året. Samtidig kan det enkelte minister ikke selv beslutte, hvilken lønpakke den pågældende departementschef skal have. Blandt andet derfor har der henover årene udviklet sig en praksis, hvor departementschefernes engangsvederlag i højere grad baserer sig på de regeringsudvalg, de sidder i, end på deres arbejdsresultater. Derfor mener jeg, at tiden er kommet til at afskaffe deres engangsvederlag, siger Sophie Løhde.
Ministeren vil nu tage initiativ til, at der bliver forhandlet en ny lønaftale på plads med departementschefernes faglige organisation.
Læs Analyse af præstationsafhængig løn i den offentlige sektor
Moderniseringsstyrelsen har med bidrag fra Ejler Impact foretaget analysen af præstationsafhængig løn den offentlige sektor.
Analysen omfatter chefer med personaleansvar, som er ansat på Finansministeriets overenskomstområde i lønramme 37-42 – dvs. chefer fra kontorchefsniveau og op til departementschefsniveau.
Den bygger på løndata fra ca. 2.200 chefer, spørgeskemabesvarelser fra 99 institutioner og interview med 39 topledere, herunder seks kommunaldirektører og to regionale direktører.
Selvejende, statslige institutioner, fx universiteter og gymnasier, indgår ikke i analysen.
Analysen viser bl.a., at brugen af præstationsafhængig løn – dvs. resultatløn og engangsvederlag – har været stigende i staten de seneste 15 år. Hvor det i 2002 var 49 pct. af cheferne i staten, der modtog præstationsafhængig løn, var det 88 pct. i 2017.
Ifølge analysen udgør den præstationsafhængige løn i gennemsnit 7,4 pct. af de statslige chefers samlede løn. Det er nogenlunde samme andel som i 2003, hvor resultatløn og engangsvederlag udgjorde 7,5 pct.
Den enkelte chef fik i gennemsnit 61.000 kr. i præstationsafhængig løn i 2017.
I kommuner og regioner er brugen af præstationsafhængig løn tilsyneladende mindre udbredt. Ifølge analysen udgør præstationsafhængig løn i gennemsnit mindre end 1 pct. af de kommunale og regionale chefers gennemsnitsløn i 2017.
Tallene er imidlertid ikke sammenlignelige med statens tal. Det hænger bl.a. sammen med, at der på tværs af det offentlige er forskellige måder at opgøre løndata på. Kommuner og regioner registrerer fx ikke særskilt engangsvederlag.
