Udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen skal måle effekten og resultaterne af indsatserne i ældeplejen og gøre det muligt at sammenligne ældreplejen på tværs af kommuner. Regeringen vil desuden tilrettelægge brugertilfredshedsundersøgelserne på institutionsniveau.
Ældreplejen er højt prioriteret i Danmark, og der bruges årligt cirka 45 mia. kr. på området i kommunerne. I sidste ende er det dog kvaliteten og resultaterne af indsatsen på ældreområdet, der har afgørende betydning for de ældre borgeres livskvalitet.
Kvalitetsindikatorer i ældreplejen skal være med til at skabe et bedre grundlag for at sammenligne kvaliteten og resultaterne af indsatsen på ældreområdet på tværs af kommuner og institutioner samt over tid.
En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Sundheds – og Ældreministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL anbefaler, at der opstilles tre kvalitetsindikatorer i ældreplejen under tre hovedtemaer:
Arbejdsgruppen anbefaler også, at de to nationale brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet lægges sammen, så der kun gennemføres én undersøgelse på ældreområdet. Det anbefales samtidig, at undersøgelsen udvides væsentligt og gennemføres blandt alle borgere, som modtager hjemmehjælp. Målet er bl.a. at kunne sammenligne kommuner.
I forhold til plejehjemmene er der særlige metodiske udfordringer, bl.a. fordi mange beboere lider af demens. Derfor er anbefalingen fra arbejdsgruppen, at man som hidtil fortsætter med at lave en national stikprøve og samtidig afprøver andre modeller for gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse på plejehjem.
Regeringen vil kunne måle kvaliteten på det enkelte plejehjem og ønsker, at borgerne skal kunne se, hvor tilfredse deres medborgere er med de offentlige tilbud, uanset hvor de bor i landet. Derfor vil regeringen tilrettelægge brugertilfredshedsundersøgelserne på institutionsniveau. I Aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor er der netop enighed mellem regeringen og KL om at bruge nationale brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau bredt i den offentlige sektor. Den nærmere gennemførsel vil blive drøftet med KL.
Innovationsminister Sophie Løhde siger:
Ældre, som har svært ved at klare sig selv, skal kunne få en ordentlig hjælp og pleje. Det gælder, uanset om de bor i eget hjem og modtager hjemmehjælp eller er plejehjemsbeboere. Derfor skal vi også kunne følge med i, om den kommunale ældrepleje har den fornødne kvalitet, og om de ældre er tilfredse med de tilbud, de får. Jeg er derfor tilfreds med, at vi nu får nationale kvalitetsindikatorer, som kan give værdifuld viden om kvaliteten af ældreplejen på tværs af de enkelte kommuner og institutioner og dermed også kan være med til at udvikle og løfte kvaliteten i ældreplejen til gavn for de ældre og deres pårørende.
Ældreminister Thyra Frank siger:
Vi har en god ældrepleje i Danmark, men der er også steder, hvor vi kan gøre det bedre. Med kvalitetsindikatorer i ældreplejen er tanken, at kommunerne skal få et konkret værktøj, som gør det nemmere at se på kvaliteten og følge effekten af den pleje eller rehabilitering, som de ældre modtager, så man kan lære af dem, der gør det bedst. Det, synes jeg, er klogt, og det er til glæde for vores ældre medborgere.
Ældreordfører i Dansk Folkeparti Jeppe Jakobsen siger:
Ældreomsorgen er hjerteblod for Dansk Folkeparti. Derfor er det også vigtigt for os, at kvaliteten er i orden. Det har været svært at følge udviklingen i kvaliteten og finde ud af, hvor og hvordan man gør det bedst. Men kvalitetsindikatorer får vi noget at måle på og sammenligne ud fra, der er ens. Det er et godt værktøj til at sikre en tryg og værdig ældrepleje for alle landets ældre.Læs alle anbefalingerne til udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen
