Kommunerne har ultimo 2018 en likviditet på svimlende 47,9 milliarder kroner. Det bekymrende høje niveau truer styrbarheden i dansk økonomi, mener ministre.
På blot tre år er likviditeten i kommunerne steget med 10,4 milliarder kroner, så kommunerne ved udgangen af 2018 samlet set har 47,9 milliarder kroner. Der er store forskelle på kommunernes likviditet, men udviklingen er gået i retning af, at størstedelen af kommunerne har nået en høj likviditet. Det viser en netop offentliggjort analyse udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Analysen viser også, at likviditetsforøgelsen sker bredt i alle landsdele.
Den stigende likviditet betyder, at der er en betydelig ubalance mellem kommunernes indtægter og de aftalte rammer for kommunernes udgifter, som Folketinget vedtager. Det vil sige, at kommunerne har flere indtægter, end de kan bruge på service- og anlægsudgifter.
Kommunerne må ikke omsætte likviditeten til et højere forbrug, der overskrider de aftalte rammer mellem regeringen og KL. Det skyldes, at det kommunale forbrug er styret i aftalerne mellem regeringen og KL, som ligger til grund for den samlede økonomiske politik. Hvis kommunerne overskrider de aftalte rammer, svækkes den offentlige saldo og de samlede offentlige finanser krone-til-krone.
Mange kommuner vælger at investere deres overskud i aktier og obligationer, som indebærer en risiko på skatteborgernes vegne. Det sker i stedet for eksempelvis at afdrage gæld.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
Der er ikke nogen saglig grund til, at likviditeten skal være så høj. Tværtimod risikerer den høje likviditet at svække styringen af dansk økonomi, for det lader desværre til, at kommunernes penge ligger og brænder i lommen på dem for at blive brugt. Men pengene skal ikke bruges på forbrug. For det er vigtigt for dansk økonomi, at kommunerne overholder vores økonomiaftale. Ellers risikerer vi en overophedning af økonomien. Jeg mener heller ikke, at kommunerne skal bruge borgernes penge på at investere i aktier og obligationer. De burde hellere bruge dem på at nedbringe deres store gæld og sætte skatten ned.
Finansminister Kristian Jensen siger:
Det er uholdbart, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne op, hvorefter kommunerne øger deres investeringer i obligationer og aktier. Det er en unødvendig risiko, som kommunerne løber på skatteborgernes vegne. Fundamentet for et sundt og holdbart opsving i Danmark er, at vi har styr på den offentlige økonomi. Derfor skal vi have sat stop for udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år.
Den høje og stigende likviditet truer styrbarheden og troværdigheden om dansk økonomi, bl.a. fordi det øger sandsynligheden for, at kommunerne overskrider de aftalte rammer i budgetter og regnskaber. Samtidig svækker det kommunernes incitament til at føre en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælpe borgere videre i job, som ellers blev styrket med den seneste refusionsomlægning. Kommuner med høj likviditet har nemlig ikke på samme måde brug for at undgå høje overførselsudgifter.
Kommunerne har i de seneste år overskredet budgettet for anlæg, men har samtidig brugt færre penge på service, så de samlet set har holdt budgetterne.
Men i 2017 overskred kommunerne deres samlede budgetter for service- og anlægsudgifter med i alt 0,8 mia. kr. Det er første gang siden 2011, hvor sanktionsreglerne blev styrket, så de også omfatter sanktioner på kommunernes regnskaber for service.
