Løhde: Statens udgifter til Kammeradvokaten skal ned

For første gang i flere år faldt statens udgifter til Kammeradvokaten i 2018, hvis man ser bort fra advokatbistanden til EFI- og udbyttesagerne. Det glæder innovationsministeren, som imidlertid vil have udgifterne endnu længere ned og derfor bl.a. indfører et ’følg eller forklar princip’ ved køb af juridiske ydelser.

Sidste år købte staten juridisk bistand for 480 mio. kr. af Kammeradvokaten. Men hvis man fraregner Skatteministeriets forbrug af Kammeradvokaten i forbindelse med EFI- og udbyttesagerne, der beløber sig til 111 mio. kr., så faldt udgifterne i statens samlede forbrug med 3 pct. fra 2017 til 2018.

Det vækker glæde i ministerkontoret hos Sophie Løhde, der som innovationsminister har arbejdet på at få sænket statens udgifter til Kammeradvokaten:

Staten skal naturligvis bruge Kammeradvokatens særlige ekspertise, når der er behov for det. Men forbruget af Kammeradvokaten har i mine øjne været alt for stort i flere år, og det er uholdbart af flere årsager. For det første skylder vi borgerne løbende at forholde os kritisk til, om vi kan få mere juridisk bistand for de samme skattekroner ved at bruge andre advokater end Kammeradvokaten. Og for det andet skal der også gerne være en sund konkurrence på markedet, siger Sophie Løhde.

Ministeren har derfor tidligere bl.a. taget initiativ til, at staten hjemtager flere sager og i højere grad konkurrenceudsætter områder af statens indkøb af advokatbistand.

Og Løhde har også sendt hyrdebreve til sine ministerkolleger for at gøre opmærksom på, at ministerierne løbende bør overveje, om de kan bruge egne juridiske kompetencer eller købe juridisk bistand hos andre advokater end Kammeradvokaten.

Nye initiativer på vej

Statens forbrug af Kammeradvokaten er imidlertid fortsat højt, og derfor tager innovationsministeren nu yderligere initiativer for at reducere udgifterne. Det gælder bl.a. implementeringen af et nyt ’følg eller forklar princip’:

Jeg er tilfreds med, at vi for første gang i flere år ser et fald i udgifterne til Kammeradvokaten, men vi skal bestemt ikke hvile på laurbærrene. Derfor vil vi i Finansministeriet og i samarbejde med andre ministerier bl.a. indføre et princip om, at man skal gøre rede for, hvorfor der er behov for at købe ekstern juridisk bistand, og forklare, hvorfor man ikke kan bruge en anden advokat end Kammeradvokaten. Det skal være med til skabe en kulturforandring, så man tænker sig grundigt om, før man kontakter Kammeradvokaten, siger Sophie Løhde.

Derudover nedsætter regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan staten kan få en bedre styring af forbruget af Kammeradvokaten og blive bedre til at købe juridiske tjenesteydelser generelt.

Justitsministeriet og Finansministeriet vil desuden gennemføre en analyse af udvalgte retsområder for at blive klogere på, om staten i højere grad selv kan løse de juridiske opgaver inden for statsret, forvaltningsret og persondataret. Og det skal undersøges, om man på tværs af staten kan indgå fastprisaftaler på simple sagsporteføljer med andre advokater.

De nye initiativer skal være gennemført senest til sommer.

I 2019 bliver der desuden gennemført  en benchmarkanalyse af aftalens priser for at sikre, at de fortsat er konkurrencedygtige.