Kommissionen præsenterede den 27. maj meddelelse vedr. et revideret MFF-forslag samt en tilhørende genopretningsplan. Det bemærkes, at nedenstående foreløbige beregninger af konsekvenserne er med forbehold for de underliggende, tekniske informationer, som løbende afklares med Kommissionen.
På baggrund af det foreliggende, skønner Finansministeriet foreløbigt, at MFF-forslaget af 27. maj 2020 vil føre til en stigning i de gennemsnitlige, årlige danske EU-udgifter på ca. 6,7 mia. kr. (+34 pct.) i forhold til det årlige gennemsnit for den nuværende MFF periode 2014-2020 (dog undtaget de ekstra COVID-19 relaterede udgifter i 2020), jf. tabel 1.
| Tabel 1. Foreløbigt skøn for årlige danske EU-udgifter sfa. revideret MFF-forslag af 27. maj | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mia. kr. (2018-priser) | 2014-2020 1) | Forhandlingboks februar | Rev. MFF-forslag pr. 27. maj | |||||
| 2020 | 2021-2017 | 2028-2058 | ||||||
| EU-udgifter | 19,7 | +5,2 | +26% | +2,0 | +6,7 | +34% | ukendt | |
| heraf skønnede renter og lånefradrag 2) | - | - | - | - | +0,4 | - | +2,1 | - |
|
Anm.: Der er tale om foreløbige beregninger, som vil skulle konsolideres, når en række tekniske antagelser er afklaret. På indtægtssiden er taget udgangspunkt i forhandlingsboks af 14/2 ekskl. ETS-bidrag. Antaget vekselkurs på 7,45. Efter fast praksis antages fuld udnyttelse af betalingsbevillingerne i EU-budgettet, idet de faktiske bidrag vil afhænge af de årlige EU-budgetter samt den faktiske velstandsudvikling landene imellem mv. Den Europæiske Fredsfacilitet nævnes ikke i forslaget, hvorfor udgifter hertil antages på niveau med den seneste forhandlingsboks. 1) Ekskl. øget fleksibilitet i udmøntning af strukturfonde (CRII+) samt ekstra COVID-19 tiltag i 2020 som forslået af Kommissionen. 2) Der er antaget en nominel rentesats på 0,5 pct. samt årlig inflation på 2 pct. jf. Kommissionens antagelser samt finansiering via EU-budgettets finansieringsnøgle. Der er teknisk antaget en lineær afdragsprofil over perioden 2028 til 2058. Kilde: Finansministeriets foreløbige beregninger. |
||||||||
Kommissionen har foreslået et udgiftsniveau i den ordinære MFF inden for den flerårige ramme på ca. 8.195 mia. kr., hvilket er ca. 38,5 mia. kr. mere end i seneste forhandlingsboks. Med udgangspunkt i BNI-prognoserne der fulgte det oprindelige MFF-forslag, skønnes udgiftslofterne dermed at svare til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer forventeligt ca. 341 mia. kr., der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.
I tillæg til den ordinære MFF foreslås oprettelsen af et genopretningsinstrument, hvorved der kan optages fælles EU-lån for 5.588 mia. kr. Der lægges op til, at låneprovenuet udmøntes i form af merudgifter til en række EU-programmer (ca. 3.725 mia. kr.) samt udlån til medlemsstater (ca. 1.863 mia. kr.). Merudgifterne medregnes ikke under EU’s udgiftsloft og tilbagebetales af alle EU-lande fra 2028 til 2058, mens udlån tilbagebetales af lånemodtagere.
De samlede, potentielle udgifter i MFF-pakken udgør således i alt ca. 14,1 billioner kr.
Pakken indeholder ligeledes en justering af indeværende MFF for 2014-2020, hvorved der lægges op til at øge udgifterne med ca. 86 mia. kr. i 2020. Det skønnes isoleret set at øge det danske EU-bidrag med op til ca. 2 mia. kr.
Det understreges, at ovenstående beregninger vil skulle konsolideres, herunder i samarbejde med Kommissionen og andre EU-medlemslande.
Finansministeren udtaler:
Det her handler om lige dele solidaritet og ansvarlighed. Som lille og åben økonomi er det i Danmarks klare interesse at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen. Derfor har vi allerede støttet historisk store tiltag på EU-niveau til omkring 4.000 mia. kr., ligesom vi har foreslået en genopretningsfond, som kan give favorable lån til de hårdest ramte. Vi er derimod skeptiske overfor fælles gæld, som skal udmøntes i direkte støtte til andre lande.
Samtidig bør pengene bruges, hvor de gør mest gavn. Så vi i højere grad understøtter vækst og den grønne omstilling. Kommissionens bud på en samlet MFF-pakke har udgifter i størrelsesordenen 14 billioner kr. Det vil koste Danmark en stigning i de gennemsnitlige EU-udgifter på over 6½ mia. kr. om året, hvis man sammenligner skønnet for det gennemsnitlige EU-bidrag i 2021-27 med perioden fra 2014-20. Hertil kommer omkring 2 mia. kr. om året i renter og afdrag fra 2028 helt frem til 2058. Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned.
