De økonomiske genopretningsinitiativer, som regeringen og Folketinget har lanceret, giver med mandagens aftale om en stimuluspakke en saltvandsindsprøjtning til økonomien på samlet 76 mia. kr. i 2020 og 2021.
Covid-19 har medført et massivt økonomisk tilbageslag, men Danmark er på vej ud af krisen. Senest er regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier blevet enige om at udfase de midlertidige hjælpepakker, der har holdt hånden under dansk økonomi, danske lønmodtagere og danske virksomheder.
Samtidig har regeringen – gennem aftaler med Folketingets partier, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter – iværksat en række omfattende genopretningsinitiativer, der skal få økonomien op i gear igen.
Blandt initiativerne er en aftale om grønne renoveringer af de almene boliger, et løft af kommunernes og regionernes anlægsinvesteringer samt en trepartsaftale, der skal sikre danske virksomheder, elever og lærlinge.
Dertil kommer den stimuluspakke, som regeringen og et flertal i Folketinget indgik en aftale om den 15. juni, der blandt andet rummer udbetaling af tre uger af de indefrosne feriemidler, et skattefrit engangstilskud til danskere på offentlig forsørgelse samt et forhøjet fradrag for virksomheders investeringer i forskning og udvikling.
Regeringen har desuden fremlagt et udspil til en klimahandlingsplan for energi, industri og affald, der vil bidrage til den grønne omstilling og understøtte grønne arbejdspladser, og endelig har regeringen præsenteret et opkvalificeringsudspil.
Alle disse initiativer giver i år og næste år et samlet genopretningsbeløb på 76 mia. kroner. Og oveni det kommer aftalen om en krisefond på 10 mia. kr. og en eksportpakke på 500 mio. kr., som skal hjælpe både små og store eksportvirksomheder gennem krisen på de globale markeder.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
Med alle de genopretningsinitiativer, som vi nu har lanceret, giver vi dansk økonomi et solidt rygstød for samlet 76 milliarder kroner. Vi har sat bredt og kraftigt ind – med investeringer i grøn omstilling, i erhvervslivet, på arbejdsmarkedet og i boliger og offentlige anlæg. Og vi giver nu danskerne flere penge mellem hænderne til gavn for det private forbrug. Alle disse initiativer bidrager til, at Danmark kan komme gennem krisen, og at vores økonomi kan komme på ret køl igen.
De gennemførte og lancerede initiativer fremgår af boks 1, mens tabel 1 viser det det samlede genopretningsbeløb akkumuleret for de to år.
Yderligere detaljer fremgår af faktaark.
Regeringen indgik d. 19. maj Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 sammen med et bredt flertal af Folketingets partier. Med aftalen er parterne enige om at afsætte 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2021-2026. Heraf fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og der afsættes 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i LBF. Aftalen medfører, at der skabes yderligere incitament til at energirenovere, fordi der bl.a. udformes en ny grøn garanti. Derudover betyder aftalen et markant strukturelt skifte mod en grønnere almen sektor.
Regeringen indgik d. 26. marts en aftale med KL og Danske Regioner om at suspendere de kommunale og regionale anlægslofter i 2020, som skønnes at øge de offentlige investeringer med 2,5 mia. kr. i 2020, svarende til ca. 3 mia. kr. inklusiv moms.
Regeringen indgik d. 29. maj økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021, som bl.a. omfatter et ekstraordinært løft af de kommunale og regionale anlægsrammer i 2021. Løftet udgør samlet 2,7 mia. kr. i 2021 (opgjort som løft i forhold til det aftalte nivieau 2020). Løftet dækker bl.a. over et løft af regionernes loftbelagte anlægsniveau på 1,0 mia. kr. Hertil kommer forudsat afløb på 4,0 mia. kr. i 2021 vedrørende sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden, svarende til de seneste års realiserede niveauer (aftaleniveau for 2020 er 4,8 mia. kr.). Det er forudsat, at kvalitetsfonds-byggerierne fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Samlet svarer det isoleret til et løft af kommunerne og regionernes anlægsrammer på ca. 3,2 mia. kr. inklusiv moms.
Regeringen og arbejdsmarkedsparter blev d. 28. maj enige om at bruge opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder. Med aftalen udmøntes samlet set 6,1 mia. kr. i 2020 (inkl. trepartsaftale der udmønter 0,7 mia. kr. fra opsparingen og overskuddet i VEU-ordningen). Herudover skabes balance i AUB-ordningen fra 2021 og frem, ved at der fra 2021 indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer over tid. Dette kan desuden rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne. Som led heri er der derudover reserveret 0,5 mia. kr. fra 2021 og frem, som regeringen og parterne til efteråret skal udmønte i fællesskab til nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser.
Regeringen har i forbindelse med klimaudspillet, der blev lanceret d. 20. maj, foreslået bl.a. at øge udbygningen af vedvarende energi med etableringen af to energiøer, at investere i en intensiveret omstilling af erhvervslivet, gennemføre tiltag rettet mod at gøre varmesektoren grønnere, sikre bedre genanvendelse af danskernes affald og øget energieffektivitet mv. Udspillet indebærer en CO2e-reduktion på 2 mio. tons. i 2030. I tillæg til den direkte virkning af initiativerne understøtter klimaudspillet også investeringer i den private sektor.
Regeringen har d. 10. juni præsenteret et opkvalificeringsudspil, som investerer omkring 750 mio. kr. i nye uddannelses- og opkvalificeringsindsatser i 2020 til 2023 med henblik på at ruste danskerne til de job, der opstår på kort og længere sigt.
Regeringen har sammen med et flertal i Folktinget d. 15. juni indgået aftale om udfasning af hjælpepakker mv. I den forbindelse er aftalepartierne enige om at gennemføre en række tiltag, som understøtter den økonomiske aktivitet via øgede indkomster og forbrug – med et engangstilskud til alle ydelsesmodtagere på 1.000 kr. og udbetaling af 3 uger af de indefrosne feriemidler i 2020 – samt via øgede investeringer i form af et forhøjet fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling i 2020 og 2021.
Tabel 1. Investeringsomfang, feriepenge og udgiftstiltag i 2020 og 2021 | ||
---|---|---|
2020 | 2021 | |
Mia. kr. (2020-niveau) | ||
Grøn boligaftale 1) | 3,6 | 9,4 |
Suspendering af kommunerne og regionernes anlægsramme for 2020 2) | 3,0 | - |
Markant løft af kommuner og regioners anlægsramme for 2021 2) | - | 3,2 |
Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) 3) | 6,1 | 1,2 |
Klimaudspil for energi, industri og affald | 1,7 | 3,3 |
Heraf initiativer i udspil netto efter afsatte reserver | 0,6 | 1,2 |
Heraf afledte private investeringer | 1,2 | 2,1 |
Opkvalificeringsudspil netto efter financiering | 0,1 | 0,3 |
Stimulusinitiativer i aftale om udfasning af hjælpepakker | 42,9 | 1,3 |
Heraf skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til alle ydelsesmodtagere i 2020 4) | 2,3 | - |
Heraf forhøjelse af fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling 4) | 1,4 | 1,3 |
Heraf udbetaling i 2020 af 3 uger af de indfrosne feriemidler 5) | 39,1 | - |
Virkning af investeringsomfang, feriepenge og udgiftstiltag i alt | 57,3 | 18,7 |
Samlet sum for 2020 og 2021 | 76 | |
1) Profilen angiver det skønnede investeringsafløb i 2020 og 2021. Der er yderligere afløb i de efterfølgende år af det ekstraordinære tilsagn mv. Investeringer i regi af Landsbyggefonden påvirker ikke de offentlige finanser. 2) Løftet er opgjort ift. det aftalte 2020-niveau. Investeringsløftet er angivet inkl. moms, svarende til det samlede isolerede investeringsomfang omregnet til nationalregnskabstermer, som ligger til grund for beregninger af den økonomiske aktivitet. 3) Tilbagebetalingen af midler i AUB vurderes at have karakter af et engangsforhold for så vidt angår tilbagebetaling af midler, der vedrører de forudgående år. 4) Angiver det umiddelbare provenu af initiativerne. 5) Angiver provenuet efter skat svarende til det beløb, der udbetales til husholdningerne. Udbetalingen og skatteindtægterne i ubetalingsåret vil være et engangsforhold. Der vil være en vis flerårig påvirkning også ud i årene, som vil have strukturel virkning. Kilde: Egne beregninger. |
Titel: Pressetelefon
Telefon: 3392 4114