Økonomisk ekspertgruppe er klar med input til udfasning af hjælpepakker

Eksperter har i dag afleveret input, som skal bruges til kommende drøftelser om at udfase økonomiske hjælpepakker.

Folketinget har bedt en økonomisk ekspertgruppe om at komme med input til at udfase de midlertidige hjælpepakker, som holder hånden under danske virksomheder og arbejdsplaser i lyset af Covid-19-epidemien. Ekspertgruppen har i dag afleveret sine vurderinger til regeringen, som vil drøfte rapporten med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter.

Ekspertgruppen er blandt andet blevet bedt om at komme med input til modeller for afvikling af hjælpepakkerne, som understøtter job, samt mulige målrettede initiativer til fortsat at holde en hånd under specifikke brancher, der er midlertidigt påvirket af restriktioner.

Den økonomiske ekspertgruppe består af følgende tre eksperter:

  • Professor Torben M. Andersen (formand)
  • Professor Michael Svarer
  • Professor Philipp Schröder

Læs rapporten fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker