Statens nettofinansierings- og finansieringsbehov for 2021 og 2022

16-12-2021
Nyhed

Økonomisk Redegørelse, december 2021, offentliggøres d. 17. december. Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for den samlede offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse.

Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2021 og 2022 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov skønnes til 226 mia. kr. i 2021 og 146 mia. kr. i 2022. For 2021 er finansieringsbehovet nedjusteret med ca. 70 mia. kr. ift. Økonomisk Redegørelse, august 2021. Behovet for mindre finansiering skyldes blandt andet opjusterede skøn for skatte- og momsindtægter, opjusterede skøn for indbetalinger fra udskudte skattebetalinger samt fald i statens forventede finansieringsbehov i forbindelse med statslige genudlån.

Finansieringsbehovet dækkes gennem låntagning eller ved træk på statens konto hos Danmarks Nationalbank.

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov
  August 2021
December 2021
Mia. kr. 1) 2021 2022 2021 2022
Nettofinansieringsbehov 28 -18 -77 -47
Afdrag langfristet gæld 2) 109 99 144 99
Afdrag kortfristet gæld 3) 153 95 153 70
Transaktioner i de statslige fonde -12 0 -12 0
Opkøb af almene boligobligationer 19 19 19 24
Finansieringsbehov 296 195 226 146

1) Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

2) Afdrag på langfristet gæld er inklusive nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb af langfristet gæld med udløb uden for året.

3) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udeståendet i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2021.