Eksperter har i dag afleveret en rapport, som skal bruges til kommende drøftelser om at udfase økonomiske hjælpepakker.
Et stort flertal af Folketingets partier har bedt en økonomisk ekspertgruppe om at komme med forslag til at udfase hjælpepakkerne, som har holdt hånden under danske virksomheder og arbejdsplaser, mens dele af økonomien har været lukket ned som følge af Covid-19 pandemien. Ekspertgruppen har i dag afleveret sine forslag og fremlagt dem for partierne bag aftalen, som vil drøfte rapportens anbefalinger med Folketingets øvrige partier og arbejdsmarkedets parter.
Ekspertgruppen er blandt andet blevet bedt om at komme med anbefalinger om sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne fra d. 1. juli 2021 og frem – og herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi. Endvidere er der fokus på virksomheder i særligt udsatte brancher samt underleverandørerne.
På den baggrund foreslår eksperterne, at hjælpepakkerne ophører i deres nuværende form fra d. 1. juli 2021, dvs. de eksisterende kompensationsordninger ophører, og de brede likviditetsordninger på skatteområdet forlænges ikke, men ophører, når betalingerne forfalder. Samtidig foreslås det, at der i en periode efter d. 1. juli 2021 etableres nye ordninger, der kan tage hånd om særligt udsatte virksomheder, mens de eksisterende ordninger for tvangslukkede virksomheder fortsætter.
Læs rapporten fra den økonomiske ekspertgrupe vedrørende udfasning af hjælpepakker II
Læs faktaark om ekspertvurdering af udfasning af hjælpepakkerne II
Den økonomiske ekspertgruppe består af følgende tre eksperter:
Titel: Pressetelefon
Telefon: 3392 4114