Regeringen vil afsætte 1,6 mia. kroner til en samlet sommer- og erhvervspakke, der målrettet skal stimulere særligt udsatte sektorer og brancher, som fortsat er hårdt ramt af corona. Pakken skal bl.a. sætte gang i turisme- og oplevelsesøkonomien samt kulturområdet og gøre det billigere at rejse indenrigs hen over sommeren. Samtidig afsættes en ramme til sårbare ældre på 100 mio. kroner.
Dansk økonomi er på vej tilbage i takt med genåbningen, og den seneste prognose viser, at der er udsigt til en økonomisk vækst på 2,1 pct. i 2021 og 3,8 pct. i 2022.
Der er potentiale for en relativt hurtig økonomisk genopretning, bl.a. på baggrund af en lang række allerede gennemførte tiltag, og regeringens ekspertgruppe anbefaler nu, at der tages fat på at udfase hjælpepakkerne. Trods de gode udsigter for dansk økonomi er nogle sektorer og brancher dog fortsat pressede af corona. Det gælder bl.a. turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien.
Derfor foreslår regeringen en sommer- og erhvervspakke på 1,6 mia. kroner, som skal understøtte de sektorer, der fortsat kæmper med at komme tilbage.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
Selv om Danmark har udsigt til et solidt økonomisk opsving, skal vi huske, at krisen ikke er ovre endnu. Der er stadigvæk virksomheder, som kæmper rigtig hårdt for at komme tilbage efter coronakrisen – ikke mindst i oplevelses- og turisterhvervene. De har brug for en ekstra hånd nu, hvor mange andre heldigvis begynder at mærke opsvinget. Derfor præsenterer vi en sommer- og erhvervspakke målrettet dem, der har lidt længere udsigt til genopretning. Pakken skal hen over sommeren bl.a. sætte mere gang i turisterhvervet samt kultur og foreningslivet i Danmark.
Regeringens forslag til en sommer- og erhvervspakke indeholder initiativer for 1,6 mia. kroner:
Regeringen indkalder Folketingets partier til forhandlinger om sommer- og erhvervspakken samt udfasning af de generelle hjælpepakker på baggrund af den økonomiske ekspertgruppes anbefalinger.
Læs faktaark om sommer- og erhvervspakke
Læs faktaark om yderligere likviditet til virksomhederne i juni 2021
Titel: Pressetelefon
Telefon: 3392 4114