Økonomisk Redegørelse, maj 2022, offentliggøres den 12. maj. Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for den samlede offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse.
Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2022 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov skønnes til 148 mia. kr. i 2022. Statens samlede finansieringsbehov består herudover af afdrag på statsobligationer og transaktioner med de statslige obligationsfonde forvaltet af Nationalbanken, herunder eksempelvis opkøb af almene boligobligationer. Skønnet for finansieringsbehovet er opjusteret med ca. 2 mia. kr. i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2021.
Finansieringsbehovet for 2022 afspejler blandt andet to modsatrettede bevægelser. Den ene er de højere skønnede indtægter fra skatter og afgifter, herunder især pensionsafkastbeskatningen for 2021, som først indbetales til staten i 2022. I modsat retning trækker et opjusteret skøn for likviditetstrækket på statens konto i Nationalbanken i forbindelse med en hurtigere afvikling af den ekstraordinære forhøjelse af beløbsgrænsen på skattekontoen.
Finansieringsbehovet dækkes gennem låntagning eller ved træk på statens konto hos Danmarks Nationalbank.
Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov | ||||
---|---|---|---|---|
December 2021 |
Maj 2022 | |||
Mia. kr. 1) | 2022 | 2022 | ||
Nettofinansieringsbehov | -47 |
-52 | ||
Afdrag langfristet gæld 2) | 99 | 112 | ||
Afdrag kortfristet gæld 3) | 70 | 64 | ||
Transaktioner i de statslige fonde | 0 | 0 | ||
Opkøb af almene boligobligationer | 24 | 24 | ||
Finansieringsbehov | 146 | 148 | ||
1) Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler. 2) Afdrag på langfristet gæld er inklusive nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb af langfristet gæld med udløb uden for året. 3) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udeståendet i skatkammerbeviser og commercial papers primo året. Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2022. |
Titel: Pressetelefon
Telefon: 3392 4114