EU-landene er i EU’s Ministerråd (ECOFIN) 8. november 2022 nået til enighed om forslag til nye regler for at regulere banker og andre kreditinstitutter i EU. Formålet er at styrke reguleringen af kreditinstitutter, den finansielle stabilitet og sikre fortsat finansiering til borgere og virksomheder i EU-landene. Forslaget skal efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet.
Reglerne vil bl.a. gennemføre anbefalinger fra den internationale Basel-komité og har stor betydning for danske penge- og realkreditinstitutters rammevilkår. Sagen vil skulle forhandles med Europa-Parlamentet mhp. at fastlægge det endelige regelsæt i EU-landene.
Fra dansk side har man arbejdet og arbejder fortsat for varetagelse af de danske prioriteter i sagen. Danmark tilsluttede sig enighed om et kompromisforslag på ECOFIN, idet forslaget i tilstrækkelig grad vurderes at imødekomme centrale danske prioriteter som fastlagt i forbindelse med regeringens forelæggelse i Folketingets Europaudvalg 30. september 2022.
Et element i de nye regler er et kapitalgulv for kreditinstitutter, som selv beregner deres kapitalkrav via egne risikomodeller. Gulvet betyder, at kapitalkravet, som institutterne selv beregner, ikke må være mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en mere simpel og ensartet standardmetode.
Gulvet kan for nogle institutter i et vist omfang bryde med et princip om, at risiko og kapitalkrav følges ad, og føre til stigninger i kapitalkravet, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, f.eks. dansk realkredit. Kompromiset indeholder derfor overgangsordninger med mere lempelige kapitalkrav for boliglån og lån til virksomheder uden kreditvurdering med lav risiko.
Ordningerne sikrer et hensyn til de store danske penge- og realkreditinstitutter og dæmper den stigning i kapitalkravet, som forslaget ellers ville medføre. Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032. EU-Kommissionen skal inden da tage stilling til, om den vil fremsætte forslag om at forlænge ordningerne. Kompromiset indebærer ikke permanente eller længere ordninger, som Danmark har lagt stor vægt på, da der ikke er støtte hertil fra andre lande.
Fra dansk side fremsatte man på ECOFIN en erklæring, som peger på, at en evaluering og beslutning om ordningerne frem mod 2032 bør tage højde for alle relevante forhold, bl.a. hensyn til tabsrater på EU- og nationalt niveau og til lån med lavrisiko og velfungerende forretningsmodeller.
Kompromiset vedrører også sektoraktier (f.eks. mindre og regionale danske pengeinstitutters fællesejede virksomheder som led i drift af datacentraler), tilsynsmyndigheders uafhængighed, krav til sikkerhed i fast ejendom og kapitalkrav for markedsrisiko, dvs. kapitalkrav til institutters beholdninger af værdipapirer.
