Praksis vedr. gældende forlig

03-02-2023
Nyhed

Regeringen ønsker at fastholde traditionen med, at regeringen formidler et bredt samarbejde i Folketinget og forhandler med Folketingets partier om at indgå brede aftaler. Det fremgår også af regeringsgrundlaget under afsnit 7.1 om ’Principper for god regeringsførelse’.

""

Fra regeringsgrundlaget side 48:

Som flertalsregering vil vi fortsætte traditionen i Folketinget for, at store samfundsmæssige beslutninger forankres bredt på tværs af partierne, herunder vil regeringen respektere gældende forlig.

Finansminister Nicolai Wammen udtaler:

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil acceptere alle gældende forlig. Det er almindelig praksis, at forlig bortfalder efter et valg, hvis der ikke længere er flertal bag dem. Alternativet ville være, at partier ville være bundet af tidligere forlig, der ikke repræsenterer et flertal i Folketinget.

Praksis er bl.a. beskrevet i Folketingets notat: UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig. (ft.dk). ”Et forlig ophører også, hvis partierne bag et forlig ophører med at have flertal i Folketinget, for eksempel i forbindelse med et folketingsvalg, jf. Aage Frandsen (2008).”

Læs Folketingets notat om normer for politiske forlig