Statens finansieringsbehov i 2025 og 2026

Folketinget

Økonomisk Redegørelse, december 2025 offentliggøres d. 4. december. Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse.

Finansministeriets skøn for statens netto- og bruttofinansieringsbehov i 2025 og 2026 fremgår af tabel 1. Statens bruttofinansieringsbehov skønnes til 141 mia. kr. i 2025 og 109 mia. kr. i 2026. Statens bruttofinansieringsbehov er summen af nettofinansieringsbehovet, afdrag på statsobligationer, transaktioner i de statslige fonde samt opkøb af forskellige obligationer til finansiering af særlige formål.  

Bruttofinansieringsbehovet dækkes gennem låntagning eller ved træk på statens konto hos Danmarks Nationalbank.

Statsgældsstrategien er tilgængelig på Danmarks Nationalbanks hjemmeside

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov
  ØR august 2025      ØR december 2025 
  2025 2026 2025 2026
Mia. kr. 1)         
Nettofinansieringsbehov 4 37 1 15
Afdrag langfristet gæld 2) 95 40 110 34
Afdrag kortfristet gæld 3) 8 25 8 20
Transaktioner i de statslige fonde -0 -0 -0 -0
Opkøb af obligationer til særlige formål 4) 25 41 23 41
Finansieringsbehov 132 142 141 109

1) Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

2) Afdrag på langfristet gæld er inklusive nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb af langfristet gæld med 
udløb uden for året.

3) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udeståendet i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.

4) Opkøb af obligationer til særlige formål dækker over opkøb af almene boligobligationer, obligationer til finansiering af private friplejeboliger og KommuneKredits obligationer.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2025 samt Økonomisk Redegørelse, december 2025.