Kommende metodeeftersyn af de mellemfristede fremskrivninger

Dansk økonomi har udviklet sig bemærkelsesværdigt godt i de seneste år. Beskæftigelsen er rekordhøj, blandt andet fordi flere ældre vælger at arbejde mere, flere indvandrere er kommet i beskæftigelse og mere international arbejdskraft er kommet til Danmark. Samtidig har danske virksomheder haft enorm succes på eksportmarkederne. Og det er sket i en periode med coronavirus, høj inflation, krig på det europæiske kontinent, og hvor den globale handel er stagneret.

De senere års ekstraordinære udvikling har ført til gentagne opjusteringer af de offentlige finanser og forøgelser af det skønnede finanspolitiske råderum.

Finansministeriet er i færd med at overgå til en ny makroøkonomisk model, den såkaldte MAKRO, som grundlag for de mellemfristede fremskrivninger. I forbindelse hermed er metodegrundlaget for de økonomiske fremskrivninger i gang med at blive efterset – herunder de forhold i økonomien, som i de seneste år særligt har udviklet sig mere positivt end ventet. Finansministeriet vil på den baggrund fremlægge en mellemfristet fremskrivning ultimo juni inklusiv en række alternative scenarier for den økonomiske og demografiske udvikling.

I forlængelse af metodeeftersynet vil Finansministeriet afholde et seminar for danske økonomer og efterfølgende dialog om fremskrivningen, scenarierne og de nye metoder. Seminaret følges op af en dialogrække med eksperter på forskellige områder. Det er Finansministeriets forventning, at metodeeftersynet vil være fuldt implementeret frem mod fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2026.

Finansministeriet vil ligeledes – i tilknytning til metodeeftersynet – igangsætte et arbejde med at analysere udsving i de offentlige udgifter i forhold til det planlagte niveau, herunder mindre- og merforbrug på tværs af udgiftstyper. Analysearbejdet færdiggøres af Finansministeriet i efteråret 2025.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Det går rigtigt godt med dansk økonomi. Beskæftigelsen er rekordhøj, og dansk erhvervsliv har klaret det bemærkelsesværdigt godt på den internationale scene og de offentlige finanser er bundsolide. Den bomstærke økonomi står på ryggen af vigtige reformer og en ansvarlig finanspolitik. Men selv det taget i betragtning, så har udviklingen i de seneste år været ekstraordinær god.

Finansministeriets hidtidige regnemodeller har haltet bagefter udviklingen og der har været gentagne opjusteringer af råderummet. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor har vi igangsat et metodeeftersyn af Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Eftersynet indikerer, at den ekstraordinære udvikling de senere år forventeligt vil pege på en yderligere forbedring af udsigterne for de offentlige finanser. Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget råderummet frem mod 2030 bliver opjusteret, men det forventes at resultere i en betydelig opjustering.

Et højere finanspolitisk råderum er glædeligt, da det giver os et bedre udgangspunkt for at håndtere de kommende års store udfordringer i en urolig verden – ikke mindst et godt udgangspunkt for, at vi kan samle den nødvendige regning for oprustningen af forsvaret og NATO’s styrkemål op på en ansvarlig og retfærdig måde.

Om metodeeftersynet siger han:

Metodeeftersynet er grundlæggende en erkendelse af, at de nuværende regnemetoder ikke kan rumme den udvikling, som vi har set i de seneste år. Det er et meget stort arbejde, der er igangsat, og jeg glæder mig til at se resultaterne af det. Det er samtidig min forhåbning og forventning, at det vil bidrage til mere stabilitet i Finansministeriets fremskrivninger. Det er enormt vigtigt, at Finansministeriets arbejde altid skal være karakteriseret af grundighed og høj troværdighed. Og som led i det har jeg for eksempel også bedt mine embedsmænd om, at vi har en indgående dialog med andre økonomer og eksperter om metodeeftersynet.