Regeringen præsenterer 2035-plan: Et stærkt Danmark i en usikker verden

Danmark har et stærkt økonomisk udgangspunkt – det er ikke mindst afgørende i den usikre situation. Rekordmange går hver dag på arbejde, og sammen med dygtige danske virksomheder skaber det vækst og velstand. Vi har en høj levestandard, sunde offentlige finanser, lav offentlig gæld og offentlige overskud for niende år i træk – de seneste seks med det højeste overskud i EU. Retter man blikket ud i verden, vil man ikke finde mange lande med så stærkt et udgangspunkt. Dansk økonomi er en europæisk succeshistorie.

Men verden er i konstant forandring, og i de seneste fem år har udviklingen været ekstraordinær. Både i kraft af den hastighed, udviklingen er sket med, og den retning verden har forandret sig i. Med denne 2035-plan prioriterer regeringen danskernes sikkerhed.

Danmarks forsvar er på kort tid blevet styrket, ligesom der er givet markant hjælp til Ukraine. De danske forsvarsudgifter er øget fra 1,36 pct. af BNP i 2022 til forventet 3½ pct. af BNP i år. Heraf er der i alt afsat ca. 70 mia. kr. under Ukrainefondens militære ramme i 2023-2028. 

Regeringen ønsker at løfte de danske udgifter til forsvar og sikkerhed yderligere. Dermed bliver Danmark et af de første lande i NATO, der finder pengene til at leve op til 3,5-procent målsætningen. En målsætning Danmark med 2035-planen vil leve op til allerede i 2030. 

Regeringen har prioriteret velfærden, og det vil den fortsat gøre. Regeringen har udviklet velfærden lokalt i kommuner og regioner med historiske økonomiske løft. Og senest har regeringen indgået aftale om en fødevarecheck til de grupper, som i særlig grad er ramt af høje fødevarepriser. 

Regeringen har samfundssikkerhed og beredskab som central prioritet og har inden for rammen af totalberedskabet iværksat flere væsentlige initiativer, herunder styrket det operative beredskab. 

Regeringen ønsker at styrke udviklingen af totalberedskabet, der står mål med en forandret og mere fjendtlig omverden, også på længere sigt. I lyset af det skærpede trusselsbillede vil regeringen prioritere en akutpakke på beredskabsområdet allerede i år på 1,2 mia. kr. og gennemføre et løft, der i 2035 svarer til 5 mia. kr.

Der er gennemført politiske aftaler, der gør, at vi kan se vejen til at nå klimamålet i 2030. Samtidig vil regeringen fortsætte indsatsen og holder blikket rettet mod det nye ambitiøse klimamål i 2035 om at mindske CO2e-udledningen med 82 pct. i forhold til 1990, og har prioriteret 4 mia. kr. til det årligt. Med 2035-planen vil regeringen prioritere markante midler til yderligere investeringer i klimatilpasning, og der afsættes med planen ca. 15 mia. kr. (i 2029-2040) til statslig medfinansiering til beskyttelse af de danske kyster mod stormflod i Klimatilpasningsplan II.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Med regeringens 2035-plan viser vi, at de massive investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed går hånd i hånd med økonomisk ansvarlighed. Samtidig investerer vi i den grønne omstilling, og der er plads til at fortsætte med at udvikle den nære velfærd til gavn for borgerne. Det har vi råd til på grund af ansvarlige økonomiske beslutninger og fordi dansk økonomi står et rigtig godt sted. Regeringens 2035-plan viser dog også, at vi i fremtiden bliver nødt til at prioritere skarpt.

Økonomiminister Stephanie Lose siger: 

Med den økonomiske plan, vi i dag fremlægger, lægger vi op til meget store investeringer, som vil gøre Danmark til et bedre, mere sikkert og trygt land. Vi vil investere massivt i Forsvaret, velfærden og den grønne omstilling samt klimatilpasning. Samtidig vil vi gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark og billigere at være dansker. Det er ansvarlige investeringer. Og det er ambitiøse investeringer, som samtidig begrænser rummet til andre prioriteringer frem mod 2030. Med planen står det derfor også klart, at der er behov for at holde fast i en ansvarlig økonomiske politik og et skarpt fokus på at sikre arbejdskraft til både vores velfærdssamfund og virksomheder i Danmark.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:

Vi står over for enorme regninger inden for forsvar, klima og beredskab, som vi er i stand til at betale takket være tidligere tiders reformarbejde. Det er glædeligt. Men når regningerne er betalt, er kassen så godt som tom, og der er samtidig store strukturelle udfordringer efter 2035, der ikke håndteres med denne plan. Derfor stopper arbejdet med at skabe en endnu mere holdbar og robust økonomi ikke i dag; det er kun lige begyndt.

I 2035-planen fastsættes de finanspolitiske rammer frem mod 2035, hvor målet for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030 fastholdes, og der fastsættes et nyt mellemfristet mål for den strukturelle saldo på -0,6 pct. af BNP i 2035. Med de fastsatte rammer er finanspolitikken fortsat sund og holdbar på langt sigt samtidig med, at den offentlige gæld forbliver lav.