Forside
Økonomisk viden
Podcast: Finansministeriet forklarer

Podcast: Finansministeriet Forklarer

Bruttonationalprodukt, substitutionselasticitet, ginikoefficient . . . Der findes mange lange og svære ord i økonomi og en hel masse tal. Men det behøver ikke være så svært.

I Finansministeriet Forklarer udlægger Finansministeriets økonomer dansk økonomi i simple termer og næsten uden at bruge tal, så du kan sagtens følge med, selvom du ikke er den fødte talknuser.

I Podcasten kan du høre om regneprincipper, samfundets økonomiske udfordringer, reformer, vurderinger af fremtidens økonomi og fortællinger om de økonomiske tiltag, der ligger til grund for det samfund, vi har i dag.

Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.?

Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter.

Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden.

I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændrede Danmark.

Ligesom i de foregående tre afsnit er det Finansministeriets afdelingschef Lars Haagen Pedersen, der er gæst.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet

Hør Finansministeriet podcast om Reformerne der ændrede Danmark 4: Fra tårnhøj marginalskat til CO2-afgifter
Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder?

I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar.

Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse.

Finansministeriets afdelingschef, Lars Haagen Pedersen, er manden der forklarer i denne udgave af vores miniserie, som vi kalder: Reformerne der ændrede Danmark.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet

Hør Finansministeriets podcast om Reformerne der ændrede Danmark 3: Sådan blev Danmarks økonomi langtidsholdbar
I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner.

For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.
Medvirkende: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om Reformerne der ændrede Danmark 2: Sådan sparede danskerne små 5.000 mia. kroner sammen
For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance.

Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling.

I fire podcastepisoder fortæller afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, om de mange reformer, der har formet dansk økonomi siden 80’erne.

Første afsnit handler om arbejdsmarkedsreformerne, og hvordan Danmark ændrede tårnhøj arbejdsløshed og ringe konkurrenceevne til rekordhøj beskæftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om Reformerne der ændrede Danmark 1: Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskræftigelse
Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne.

Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT.

Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi.

DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge.

Den lange historie er lidt mere indviklet, og den får du i den her udgave af Finansministeriet Forklarer

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Theis Agger Pape, specialkonsulent i Finansministeriet og Mads Sandvik Loft, fuldmægtig i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om Sådan DUT'er man kommunerne
Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen?

Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv.

Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik.

Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet og Jonas Serup Weber, fuldmægtig i Finansministeriet.

Hør podcast om finansministeriets grønne superværktøj
Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien?

I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet.

Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Sandru Surendran, specialkonsulent i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om arbejder vi danskere mindre?
I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik.

Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet.

I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-effekt og fremtidens velfærd.

Du får blandt andet svar på:

Hvad Baumol-effekten er for en størrelse.

Hvad den betyder for prisen på fremtidens velfærd.

Og hvorfor det er lettere at effektivisere produktionen af mobiltelefoner end knæoperationer.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Max Blichfeldt Ørsnes, fuldmægtig i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om hvad klassisk musik kan fortælle os om velfærd
Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf.

Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje.

Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles
ikke alt for fjerne fremtid.

For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år.

I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekøjen. Det er Rasmus' podcastdebut, og han synes selv, at han lyder lidt som Lars Kaalund i Den Eneste Ene, men det skal ikke tage noget fra hans pointer:

Det handler både om, hvordan Finansministeriet regner. Om vi bliver sundere i vores alderdom, og hvordan Danmark måske kommer til at se ud i år 2100.

Og bare rolig, det er ikke så dystert, som det lyder, for der er også gode nyheder i podcasten.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Rasmus Bjerre, chefkonsulent i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om hvorfor taler økonomer om hængekøjen?
Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år.

I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år.

MAKRO indeholder over en million ligninger og kan gøre ministeriets beregninger bedre på en række punkter, og det er guf for nørderne i ministeriets kontor for makroøkonomi.

Vært: Morten Olsen, presserådgiver i Finansministeriet.

Medvirkende: Philip Julian Nils Groes, kontorchef i Finansministeriet og Niels Hvingelby, tidligere fuldmægtig i Finansministeriet.

Hør Finansministeriets podcast om MAKRO