Videoer: Økonomiske begreber udfoldet

Finanspolitik og pengepolitik lyder til forveksling meget ens, men i virkeligheden dækker begreberne over to vidt forskellige mekanismer, som begge har en stor indflydelse på vores økonomi.

Nicolaj Nyholm fra Makropolitisk Center I har heldigvis helt styr på, hvordan finanspolitik og pengepolitik adskiller sig fra hinanden. Det fortæller han mere om i videoen her, hvor han også giver et indblik i, hvordan finanspolitik og pengepolitik kan påvirke aktiviteten i økonomien.

Nettobidraget dækker over hvordan velfærdsstaten omfordeler offentlige indtægter og udgifter.

Indtægterne måles gennem en persons bidrag til de offentlige finanser gennem skatter og afgifter, mens udgifterne måles i personens forbrug af offentlige ydelser og services såsom sundhed, uddannelse og pleje.

Nettobidraget viser altså hvordan den offentlige sektor fordeler ressourcer målt på forskellige faktorer som alder og beskæftigelse.

Hør Katinka Bjørk Burke fra ministeriets Makropolitiske Center fortælle mere om nettobidraget i videoen herunder.

Det demografiske træk dækker over hvor mange flere - eller færre - offentlige midler der skal bruges på områder som børnepasning, ældrepleje og sundhed, i takt med, at befolkningens sammensætning ændrer sig.

Befolkningsændringer omfatter både ændringer i antal og sammensætning. Flere ældre skaber for eksempel et større behov for plejehjem og sundhedsydelser, mens flere børn øger efterspørgslen på skoler og daginstitutioner.

Hør Thor Askov Jensen fra ministeriets Makropolitiske Center fortælle mere om det demografiske i videoen herunder. 

Den strukturelle saldo er central, når regeringen planlægger sin økonomiske politik. Helt overordnet skelnes der mellem den faktiske saldo og den strukturelle saldo. Den faktiske saldo viser størrelsen af det offentlige over- eller underskud for et givent år. Den strukturelle saldo svarer til den faktiske saldo, men adskiller sig ved at være korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. På den måde giver den strukturelle saldo et billede af, hvordan det offentlige over- eller underskud ville være i en normal situation. Det gør den strukturelle saldo til et bedre styringsredskab i finanspolitikken end den faktiske saldo.

Hør Jon Ditlev Carlsen fra Makropolitisk Center fortælle mere om den faktiske og den strukturelle saldo i videoen herunder.
 

Finanseffekterne beskriver, hvor meget ændringer i den økonomiske politik betyder for væksten i BNP og beskæftigelse i dansk økonomi fra det ene år til det andet. Altså om finanspolitikken sætter skub i økonomien eller bremser den. Derfor er det afgørende for politikerne at vide, hvad finanseffekterne af den førte og planlagte politik er, når de blandt andet skal lave årets finanslov. Finanseffekterne måles ved at sammenligne den planlagte politik med et hypotetisk neutralt udgangspunkt.

Hør Nikolaj Tranholm-Mikkelsen fortælle mere om finanspolitik og finanseffekter i videoen nedenfor.
 

De mellemfristede fremskrivninger giver et bud på, hvordan forholdet mellem de offentlige udgifter og indtægter udvikler sig i de kommende år. De bruges blandt andet til at udregne det finanspolitiske råderum. Beregningerne giver et billede af dansk økonomi flere år frem i tiden, og er derfor et vigtigt værktøj for politikerne, når de planlægger, hvilken økonomisk politik de skal føre de næste år. Når regeringen fremlægger for eksempel 2030-planen, har de mellemfristede fremskrivninger hjulpet med at vise, hvor mange penge de kan bruge på velfærd, klima eller noget helt tredje.

Hør Nikolaj Tranholm-Mikkelsen og Andreas Bocian Høybye fortælle om, hvordan Finansministeriet laver og bruger de mellemfristede fremskrivninger i videoen herunder.
 

Med den strukturelle beskæftigelse ser økonomer bort fra, om det på et givent tidspunkt går ekstra godt eller dårligt for økonomien, og dermed om den faktiske beskæftigelse er højere eller lavere, end man kunne forvente, hvis økonomien var normal. Man fraregner med andre ord konjunkturerne.

Hør Nikolaj Tranholm-Mikkelsen fortællere mere om den strukturelle beskæftigelse i videoen nedenfor.
 

Hvert år præsenterer regeringen sit forslag til det kommende års finanslov. Ifølge Grundloven skal det gøres senest fire måneder før det nye finansår begynder, og derfor sker det typisk i august. Forud for præsentationen af finanslovsforslaget ligger et stort forløb, hvor Finansministeriet, ressortministerierne og regeringen arbejder på det nye finanslovsforslag, og hvordan pengene skal fordeles.

Hør Rasmus Thusgaard fortælle mere om finanslovsprocessen i videoen nedenfor.
 

Efter COVID-19 krisen blev EU-landene enige om at etablere en genopretningsfond, hvis formål er at sørge for, at der laves reformer og investeringer i både den grønne og den digitale omstilling. I Danmark modtager vi cirka 10,5 mia. kr. og for at sikre, at midlerne bruges til det rigtige, er der lavet en genopretningsplan. Finansministeriet sørger blandt andet for at hjemtage midlerne fra EU og dokumentere, at de er brugt på det rigtige.

Hør Lone Anine Christiansen og Philip Halberg Nielsen fra Finansministeriets Kontor for EU-budget og -politik fortælle mere om genopretningsplanen i videoen nedenfor.
 

MAKRO er en makroøkonomisk regnemodel og det nyeste redskab som finansministeriets økonomer kan bruge. I mange år har de brugt modellen ADAM, men den har fået en mere kompleks, nuanceret og præcis storebror. De to regnemodeller er ikke radikalt forskellige, men med MAKRO svarer det til, at økonomerne tager et skarpere sæt briller på. MAKRO er stor og kompliceret – faktisk indeholder den over en million ligninger, men det skræmmer ikke økonomerne væk.

Hør Philip Groes og Niels Hvingelby fra Makropolitisk center fortælle mere i videoen herunder.

Hængekøjen betegner en økonomisk udfordring, som Danmark står overfor. Den er en graf, som viser den forventede udvikling i den offentlige saldo frem mod 2060. Denne graf har form som en hængekøje, og deraf kommer navnet. Grafen viser, at der i en årrække vil være underskud på den offentlige saldo. Det skyldes, at store årgange går på pension samtidig med, at de nye årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er små. Det medfører at de offentlige udgifter stiger, mens indtægterne bliver mindre. Heldigvis er grafen en hængekøje, og udviklingen i saldoen vender igen.

Hør Rasmus Bjerre fra Makropolitisk center fortælle mere i videoen nedenfor.