Forhandlingsresultat om Københavns Kommunes forhold i 2004

Forhandlingsresultat om Københavns Kommunes forhold i 2004

1. Indledning

Regeringen og Københavns Kommune har drøftet en række forhold af særlig betydning for Københavns Kommune i 2004.

Københavns Kommune tager regeringens økonomisk-politiske målsætninger til efterretning.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at kommunernes - herunder Københavns Kommunes - arbejdsmarkedsrettede indsats er central i forhold til at understøtte den stigning i erhvervsdeltagelsen, som er en helt afgørende forudsætning for, at der i de kommende år er et økonomisk råderum til en moderat vækst i det offentlige forbrug.

Københavns Kommune tager størrelsen af bloktilskuddet til amter og kommuner til efterretning.

Endelig tager Københavns Kommune regeringens aftaler med KL og Amtsrådsforeningen til efterretning.

2. Beskatningen i Københavns Kommune 

Regeringens skattestop indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2003 for hhv. amterne og kommunerne i hele landet set under ét.

Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil søge at reducere udskrivningsprocenten med 0,1 pct.point i 2004.

Ved beregningen af statsgarantien for den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for 2001) fratrukket den skønnede effekt af beskæftigelsesfradraget i kommunen. De byrdefordelingsmæssige forskydninger vil blive neutraliseret fuldt ud via individuelle tilskudsreguleringer. Neutraliseringsbeløbene beregnes én gang for alle, jf. Finansieringsudvalgets drøftelser herom.

3. Gældsafvikling

Københavns Kommunes gæld er som led i arbejdet med at skabe langsigtet balance i kommunens økonomi nedbragt med 6,7 mia. kr. fra 1994 til 2003.

Som led i Københavns Kommunes gældsafviklingsstrategi og i lyset af det lave indkomstskatteniveau i Københavns Kommune, nedskrives udestående vedrørende de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 med 240 mio.kr. Spørgsmålet om tilbagebetaling kan herefter tidligt rejses i 2007. Spørgsmålet om kommunens udskudte novemberrater vil generelt skulle drøftes i sammenhæng med andre emner i forbindelse med eventuelle fremtidige strukturændringer i hovedstadsområdet.

Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen ekstraordinært afdrager 65 mio.kr. på kommunens gæld i 2003.

Københavns Kommune gør endvidere opmærksom på, at kommunen har en betydelig vedligeholdelses- og efteruddannelsesgæld, der også skal tages i betragtning, når den samlede økonomiske situation vurderes.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at gældsafviklingen bør fortsætte i 2004.

4. H:S

H:S har i perioden fra 1995 og frem til og med budgettet for 2003 gennemført effektiviseringer og rationaliseringer på knap 1,1 mia. kr. Samtidig er der i perioden fra dannelsen af H:S og frem til i dag gennemført en række service- og kvalitetsforbedringer svarende til ca. 0,8 mia. kr. Samlet er nettoudgiftsniveauet derfor nedbragt med knap 0,3 mia. kr.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at udgifterne i H:S for så vidt angår det somatiske område nu befinder sig på niveau med landsgennemsnittet for sygehusudgifterne, mens udgifterne indenfor det psykiatriske område er højere end i andre amter pga. flere psykisk syge. Udsigterne for økonomien i H:S indebærer, at København og Frederiksberg Kommuner ligesom amterne i resten af landet står overfor en betydelig udfordring med hensyn til at prioritere ressourceanvendelsen. Parterne er enige om at strukturelle tilpasninger i H:S forsat bør anvendes som et led i løsningen af disse udfordringer.    

Indenrigs- og sundhedsministeren kan yde H:S en dispensation til at optage lån med en maksimal løbetid på 10 år, der er målrettet IT-investeringer i forbindelse med indførelse af elektroniske patient journaler (EPJ) eller andre effektivitetsfremmende foranstaltninger. Dispensationen kan maksimalt omfatte 75 pct. af de planlagte investeringer i henhold til H:S’s IT-strategi, heri inklusiv de investeringer som H:S allerede har budgetteret i 2003.

Sygehusvæsenet er skattefinansieret, og det er derfor en politisk opgave at fastlægge kapaciteten og de samlede udgifter. En øget anvendelse af takststyring kan bidrage til at få mere aktivitet for de prioriterede ressourcer til sygehusvæsenet ved at øge fokus på aktivitet og omkostninger. Det langsigtede mål er at indføre takststyring bredt i sygehusvæsenet med henblik på at styrke sammenhængen mellem sygehusenes bevillinger og aktiviteten.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at der i de kommende år skal ske en gradvis forøgelse af anvendelsen af takststyring i H:S. Dette indføres under hensyntagen til de allerede eksisterende styringsprincipper i H:S. Københavns Kommune  tager aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om øget anvendelse af takststyring på sygehusområdet til efterretning.

5. Ledigheden i København

Regeringen har besluttet en særlig indsats for den stigende akademikerledighed. I den forbindelse vil indsatsen ikke mindst rette sig mod akademikerledigheden i Københavns kommune.

Københavns Kommune har en relativt stor andel af borgere med anden etnisk baggrund. Københavns Kommune har en særlig udfordring i forhold til ledighedsindsatsen overfor disse grupper. Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal vurdere mulighederne for at nedbringe ledigheden for denne gruppe.

6. Nye løsninger inden for den offentlige velfærdsservice

Regeringen og København er enige om, at det er vigtigt at udnytte ressourcerne bedst muligt gennem målrettet styring og nytænkning i opgaveløsningen. Det er vigtigt løbende at forbedre effektivitet og produktivitet gennem bedre arbejdstilrettelæggelse, ny teknologi og samling af støttefunktioner mhp. på at frigøre ressourcer, som kan anvendes til forbedringer på de højt prioriterede områder:

• På dagpasningsområdet arbejder Københavns Kommune for at kunne tilbyde alle børn et pasningstilbud fra det tidspunkt, hvor familien har behov for pasning. Regeringen noterer sig, at Københavns Kommune gør en betydelig indsats på dette område. Regeringen er indstillet på at bidrage til dette ved at give Københavns Kommune mulighed for at udvikle forskellige kvalitative alternativer til institutionsløsninger, bl.a. flerbørnsdagpleje (hvor flere dagplejemødre deler fælles lokalefaciliteter) og kommunal hjemmepasning.

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at København i sin egenskab af at være både primær- og amtskommune har særlige muligheder og forpligtelser til at afprøve nye veje for en mere hensigtsmæssig og effektiv velfærdsservice. Parterne er derfor enige om, at Københavns Kommune kan medvirke til at afprøve nye måder at tilrettelægge og gennemføre velfærdsopgaverne på inden for de givne lovgivningsmæssige og administrative rammer fx ved at undersøge mulighederne for en ændret arbejdsdeling på sundhedsområdet mellem sygehuse og primær sundheds- og
socialsektor.

Regeringen og København er enige om, at København får mulighed for at  etablere en forsøgsordning med en borgerrådgivningsfunktion i Københavns Kommune:  

• Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen og sikre en struktureret indsamling og behandling af borgernes tilbagemeldinger på kommunens service.

Borgerrådgiveren skal være et supplement til den bestående klagesagsbehandling, idet det forudsættes, at borgerrådgiveren ikke kan behandle klager over det materielle indhold i kommunens afgørelser, og at borgerrådgiveren ikke kan gøre indgreb i udvalgenes eller borgmestrenes kompetence. Borgerrådgiverfunktion administreres direkte under Borgerrepræsentationen.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor parterne i fællesskab vil vurdere mulighederne for at iværksætte forsøg med etablering af et énstrenget arbejdsmarkedssystem i Københavns Kommune.

7. Operahuset

Det var oprindeligt forventet, at Det Kongelige Teater tager operahuset i brug 1. januar 2005, men pga. af en fremskreden byggeproces forventes overdragelsen nu at finde sted 1. juli 2004 med forventet åbning af operahuset januar 2005.

Københavns Kommune har tilkendegivet, at ville afsætte 40 mio. kr. årligt i tilskud til Det Kongelige Teater ved operahusets ibrugtagning i 2005.

Der er enighed om, at Københavns Kommune vil arbejde for sammen med staten at bidrage til opstart af Det Kongelige Teaters nye operahus i perioden fra overdragelsen af operahuset 1. juli 2004 og frem til åbningen af operahuset i januar 2005. Københavns Kommunes bidrag i 2004 udmåles med udgangspunkt i kommunens andel af den samlede statslige og kommunale merbevilling til operahuset på 140 mill. kr. årligt fra åbningen af operahuset, dog maksimalt 10,3 mill. kr.

8. Boligområdet

Københavns Kommune ønsker at skabe blandede byggerier og flere familieboliger.

For yderligere at understøtte Københavns Kommunes muligheder for at opfylde disse ønsker vil regeringen

• Overveje kriterierne for prioritering af indkomne ansøgninger om tilsagn efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri.
  
• På baggrund af Københavns Kommunes evaluering af udbud i det almene byggeri vurdere behovet for at justere udbudsreglerne, så der i højere grad åbnes mulighed for ved nybyggeri at blande almene boliger med andre boligformer.
  
• I forbindelse med regeringens evaluering af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri overveje muligheden for at ændre loven således, at erhvervsarealer kan omdannes til boliger med støtte.
  
• Undersøge mulighederne for at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for etablering af boliger på markedsmæssige vilkår i tidligere erhvervsarealer.
  
• Søge tilslutning til, at kommuner kan få hjemmel til at give støtte til arkitekthjælp og flyttetilskud i forbindelse med lejlighedssammenlægninger.

9. Metro

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune iværksatte i forbindelse med aftalerne om den kommunale økonomi for 2002 et udredningsarbejde af mulighederne for at etablere en Cityring som metroløsning i København og på Frederiksberg. Udredningsarbejdet forventes afsluttet medio 2004. Parterne vil sideløbende med udredningsarbejdet undersøge finansieringsmodeller for Cityringen med henblik på et samlet  beslutningsgrundlag for projektet, når resultatet af udredningsarbejdet foreligger.

10. Index: 2005

Index: 2005 er en stor verdensbegivenhed for design og innovation, der afholdes i København i 2005. Parterne er enige om at støtte projektet med et engangsbeløb på hver 4 mio. kr.