29-01-2014Regeringen har i dag torsdag d. 30. januar fremsat forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2013.
Det følger af Grundloven, at alle offentlige udgifter skal have hjemmel i enten finansloven, en midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingsloven. Finansloven skaber hjemmel vedrørende de budgetterede udgifter i det kommende finansår, mens tillægsbevillingsloven skaber hjemmel for ændrede bevillinger i det forgangne finansår.
Derfor fremsætter regeringen i begyndelsen af hvert år forslag til lov om tillægsbevilling for det forgangne år. Bevillingsændringerne, der beskrives i forslag til lov om tillægsbevilling, er allerede godkendt i separate processer, som fx aktstykker, der er godkendt af Finansudvalget, ny lovgivning vedtaget af Folketinget, statslige cirkulærer udsendt af Finansministeriet eller har hjemmel i årets finanslov eller Budgetvejledningen.