Økonomisk Redegørelse, august 2020

""

Coronapandemien præger udviklingen i verdens lande. Virusset spreder sig stadig, og der er hver dag mange nye smittetilfælde. Verdensøkonomien er sat markant tilbage, og dansk økonomi er også hårdt mærket.

Efter tilbagegang i BNP i 1. og 2. kvartal synes der igen at være fremgang i dansk økonomi. Det er forventningen, at et skønnet fald i BNP på 4,5 pct. i år vil blive afløst af en stigning på 4,2 pct. næste år. Faldet i BNP i år dækker over en forventning om genopretning fra og med 3. kvartal, viser Økonomisk Redegørelse. Genopretningen hjælpes på vej af omfattende stimulusinitiativer.