Veje til flere hænder - Task force om social- og sundhedsmedarbejdere

""

Social- og sundhedsmedarbejdere hjælper hver dag tusindvis af borgere og patienter med pleje, støtte, medicin, personlig pleje og praktisk hjælp. De kommende år er det afgørende, at der kommer flere hænder på social,- ældre- og sundhedsområdet, bl.a. fordi der vil komme flere ældre, ligesom at udviklingen i det nære sundhedsvæsen stiller stadig større krav til kvalitet og behandling af borgere i eget hjem.

Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte sidste år en task force, der skulle drøfte rekruttering af social- og sundhedsmedarbejdere. Task forcen har nu færdiggjort sit arbejde og har foruden en lang række analyser af social- og sundhedsmedarbejdere peget på en række anbefalinger, der skal sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet.