Økonomisk Analyse: Regneprincipper for beløbsordningerne

Den Økonomiske Analyse dokumenterer Finansministeriets regneprincipper for både den ordinære beløbsordning og den supplerende beløbsordning. De nye principper for konsekvensberegninger er udviklet som en del af Finansministeriets løbende arbejde med at efterse og forbedre beregningsmetoder og -modeller. Fremover kan der således på forhånd indregnes skøn for arbejdsudbuds- og saldovirkninger ved ændringer i beløbsgrænserne i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.

Regneprincipperne bygger på en empirisk analyse af forhøjelsen af beløbsgrænsen i 2016, der gør det muligt at estimere en adfærdseffekt af ændringer i beløbsgrænsen. Derudover er regneprincipperne bl.a. baseret på historiske data om karakteristika for international arbejdskraft i form af køn, alder og opholdstid mv. Saldovirkningerne opgøres med udgangspunkt i Finansministeriets faste opgørelse af Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.

Medfølgende familiemedlemmer til internationale arbejdstagere indgår også i regneprincipperne. Medfølgende børn bidrager i regneprincipperne til et øget træk på de offentlige finanser, mens medfølgende familiemedlemmer, der kommer i beskæftigelse, omvendt udgør en positiv effekt for de offentlige finanser.

Det vurderes med afsæt i regneprincipperne, at indførelsen af den supplerende beløbsordning fra 1. april 2023 isoleret set bidrager til at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.750 fuldtidsbeskæftigede i 2030 og styrke den strukturelle saldo med ca. 1,1 mia. kr. (2024-niveau) via øgede skatteindtægter og fratrukket øgede udgifter til indkomstoverførsler mv. Samtidig skønnes ordningen at øge væksten i det beregnede demografiske træk på de offentlige forbrugsudgifter med 0,6 mia. kr. i 2030, idet den indvandrende arbejdskraft og medrejsende familie isoleret set øger befolkningen. En politisk prioritering af væksten i det demografiske træk vil derfor lægge beslag på godt halvdelen af saldoforbedringen i 2030.