2025: Danske grønne statsobligationer i overensstemmelse med EU Green Bond Standard

Statens nye grønne statsobligationsprogram følger den frivillige EU Green Bond Standard. Det indebærer, at der er udarbejdet et Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet og en række bilag, som vil danne ramme om udstedelserne af danske grønne statsobligationer. Det indebærer endvidere, at der er foretaget et uafhængigt såkaldt pre-issuance­ review af det samlede materiale, samt at der skal offentliggøres løbende allokerings- og effektrapporter i forlængelse af udstedelserne.

Du kan læse mere om de forskellige publikationer nedenfor.

Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet

I Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet beskrives de overordnede rammer for det grønne statsobligationsprogram. Dokumentet er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i EU Green Bond standard, hvilket indebærer, at det bl.a. indeholder en beskrivelse af, hvilke grønne udgifter låneprovenuet vil blive allokeret til samt en beskrivelse af Danmarks overordnet klimastrategi.

Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet rammesætter således, hvad provenuet må anvendes til i forbindelse med grønne udstedelser, og så længe det og de egnede grønne udgifter er uændret, kan der foretages udstedelser inden for dets rammer

Fra Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet henvises til en række Annex, hvori der redegøres mere dybdegående for visse elementer af dokumentet. Hensigten med denne struktur er at sikre overskuelighed, mens visse elementer uddybes for at forøge transparensen over for investorer og andre relevante parter.

Læs publikationen: Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet

Læs bilaget: Annex I – Selection and evaluation of eligible green expenditures

Læs bilaget: Annex II – Do no significant harm alignment

Læs bilaget: Annex III – Minimum safeguards alignment

Læs bilaget: Annex IV – Projected eligible green expenditures

Pre-issuance review

For at dokumentere, at staten med det nye obligationsprogram overholder kravene i EU Green Bond standard har Sustainable Fitch udarbejdet et pre-issuance review af det samlede materiale, der danner grundlag for udstedelserne. Dette pre-issuance review viser, at Sustainable Fitch vurderer, at det nye grønne statsobligationsprogram overholder både EU Green Bond Standard og International Capital Markets Associations Green Bond Principles.

På linje med Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet forbliver Sustainable Fitchs pre-issuance review gyldigt, så længe Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet og de egnede grønne udgifter er uændrede.

Læs publikationen: Sustainable Fitch Kingdom of Denmark pre-issuance EuGB external review

Allokerings- og effektrapporter

I overensstemmelse med Kingdom of Denmark EU Green Bond factsheet vil staten løbende offentliggøre allokerings- og effektrapporter i forlængelse af udstedelserne af de nye grønne statsobligationer. Med de løbende allokeringsrapporter redegøres der for allokeringen af provenuet fra de udstedte grønne statsobligationer til egnede grønne udgifter, mens der med effektrapporterne redegøres for den klimamæssige effekt af det allokerede provenu.

Rapporterne vil blive tilgængelige på denne side, efterhånden som de offentliggøres.