Regionernes opgaver
Regionerne varetager en række opgaver, som bedst løses decentralt, men som samtidig kræver et større befolkningsgrundlag, end selv større kommuner har. Regionerne har ansvaret for:
- Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
- Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora
- Jordforurening
- Råstofkortlægning og -planlægning
- Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
- Deltagelse i regionale trafikselskaber