Lovmodel, datagrundlag og fordelingsberegninger

Analyser af økonomiske forhold herunder fx indkomstforskelle og ulighed i bredere forstand er baseret på Lovmodellens datagrundlag, der indeholder detaljerede oplysninger på person- og familieniveau om familiekarakteristika, indkomster, nettoformue, ejendoms- og personskatter og træk på offentlige services mv. Data er baseret på oplysninger fra offentlige registre og er af meget høj kvalitet, og der er mulighed for at foretage beregninger på baggrund af oplysninger for hele befolkningen eller repræsentative stikprøver på 33 pct. eller 3,3 pct. af befolkningen.

Med udgangspunkt i datagrundlaget er der udviklet en række mikrosimulationsmodeller, der kan simulere skatteregler og regler for indkomsterstattende overførsler, fx sociale pensioner, kontanthjælp, samt andre ydelser, så som boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling. Med modellerne er det muligt meget præcist og med repræsentative beregninger at belyse virkningerne af ændrede regler i på fx skatte- og indkomstoverførselssystemerne.

De økonomiske ministerier benytter også stikprøveoplysninger om husholdningernes privatforbrug fra Danmarks Statistisk forbrugsundersøgelse til både fordelingsberegninger af afgifter på forbrugsgoder, jf. og adfærdsvirkninger af afgiftsændringer.

Læs nærmere herom på siden om offentlige indtægter

Stikprøvestørrelsen er begrænset, og blandt andet derfor er der typisk også større usikkerhed omkring de skønnede fordelingsvirkninger af afgifter på forbrugsgoder.

Økonomiministeriet har ressort for Lovmodellen og er dermed ansvarlig for udviklingen af simulationsmodeller og datagrundlag, mens andre ministerier er brugere af modellerne og datagrundlaget. Hovedparten af data er stillet til rådighed af Danmarks Statistik.

Indkomstforskellene måles med udgangspunkt i de disponible indkomster, der beregnes på husstandsniveau, som familiens samlede indkomster fratrukket skatter og eventuelle pensionsindbetalinger. For at kunne sammenligne forbrugsmuligheder mellem familier med forskellige antal personer opgøres de disponible indkomster som de familieækvivalerede disponible indkomster, dvs. der tages højde for, at der er stordriftsfordele i større familier. Definitionen af familieækvivalerede disponible indkomster adskiller sig en smule fra den definition, som Danmarks Statistik anvender ved opgørelser af indkomstforskellene, der svarer til Eurostats definition.

Når de samlede indkomstforskelle opgøres med ét tal, anvendes typisk Gini-koefficienten, der beskriver graden af økonomiske forskelle med ét tal mellem 0 pct. og 100 pct., hvor 0 pct. er en fuldkommen lige fordeling og 100 pct. er en fordeling, hvor én person har al indkomst. Med henblik på at opnå et mere komplet billede nuanceres Gini-koefficienten dog typisk også med andre statistiske mål for indkomstforskellene, herunder decil- og percentilfordelinger samt opgørelser af lavindkomstgruppen, der er et mål for antal personer med relativt lave indkomster.

Virkningen af politiske initiativer belyses også ofte ved brug af familietypeeksempler, der illustrerer betydningen af forskellige initiativer med udgangspunkt i nogle udvalgte typeeksempler – fx helårspensionister, helårsarbejdere, helårsdagpengemodtagere mv. Her er ikke tale om repræsentative beregninger, men illustrative typeeksempler.

Henvisninger:

Definition af disponibel indkomst:

Læs Ulighedsredegørelsen 2020, bilag 2.3

Definition af familieækvivaleret disponibel indkomst:

Læs Fordeling og incitamenter 2017, bilag 4.1 s.118

Læs Fordeling og incitamenter 2004, kapitel 5

Forskel i definition af disponibel indkomst mellem Danmarks Statistisk og Finansministeriet:

Læs Fordeling og incitamenter 2018, bilag 3.3 s.110 og boks 3.5 s.91

Statistiske mål for indkomstforskellene:

Læs Ulighedsredegørelsen 2020, boks 2.1 s.29

Ved kun at betragte indkomstforskellene på baggrund af disponible indkomster, får man ikke et dækkende billede af fordelingen af forbrugsmuligheder. Borgernes forbrugsmuligheder afhænger også af priser og dermed afgifterne og adgangen til offentlige serviceydelser.

I forbindelse med evalueringen af politikforslag skelnes der typisk mellem initiativer, der har direkte betydning for de disponible indkomster, initiativer, der kan indregnes som en ækvivalent ændring i de disponible indkomster og initiativer målrettet erhvervslivet, der nedvæltes i de disponible indkomster.

Opgørelser af fordelingsvirkninger af afgifter på forbrugsgoder og skatter og afgifter målrettet erhvervslivet tager udgangspunkt i den kortlagte incidens, dvs. hvordan den økonomiske byrde i sidste ende påvirker husholdningerne.

Fordelingsvirkningerne af offentligt forbrug tager typisk afsæt i de udvidede forbrugsmuligheder, der opgøres som de disponible indkomster tillagt værdien af det individualiserbare offentlige forbrug.

Henvisninger:

Eksempel på fordelingsberegninger af politiske initiativer: 

Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (Alm.del) på Folketingets hjemmeside 

Fordeling af offentligt forbrug:

Læs Fordeling og incitamenter 2017, kapitel 5.

Eksempel på fordelingsberegninger af politiske initiativer med betydning for det offentlige forbrug:

Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål til L1 på Folketingets hjemmeside

Finansministeriet har siden 2015 udarbejdet årlige analyser af indvandreres såkaldte nettobidrag til de offentlige finanser. Nettobidragsopgørelsen er en detaljeret registerbaseret model, der viser, hvor meget enkeltpersoner på den ene side bidrager til de offentlige finanser med fx skatteindtægter og på den anden side bruger de ydelser og services, som det offentlige stiller til rådighed. På basis af metoden kan laves beregninger på, om fx indvandrere og efterkommere samlet set bidrager positivt eller negativt til de offentlige finanser.

Nettobidragsopgørelsen forsøger dermed så vidt muligt at fordele alle offentlige indtægter- og udgifter på enkeltpersoner. Dette gøres ved brug af oplysninger på individniveau i de tilfælde, hvor det umiddelbart er muligt (som fx kildeskatter mv). Ved andre indtægter eller udgifter, der ikke umiddelbart oplagt kan individualiseres – fx forsvarsudgifter eller lignende – benyttes forskellige fordelingsnøgler til individualiseringen.

Ud over den årlige publikation benyttes nettobidraget blandt andet til at udarbejde de provenumæssige konsekvenser af at ændre beløbsgrænsen i beløbsordningen mv.

Henvisninger:

For uddybning af beregningsantagelserne: Bilag 1. Individualisering af indtægter og udgifter:

Læs Økonomisk Analyse om indvandreres nettobidrag til de offenltige finanser i 2015

På baggrund af oplysninger om indkomster, familieforhold og medlemskab i a-kasse mv. udarbejder Økonomiministeriet opgørelser over de økonomiske gevinster ved at arbejde målt som nettokompensationsgraden og forskelsbeløbet, der begge beregnes på individniveau. Nettokompensationsgraden er det relative forhold mellem den disponible indkomst ved ledighed og den disponible indkomst ved beskæftigelse. Forskelsbeløbet er gevinsten i kroner ved at være i beskæftigelse frem for ledig. Nettokompensationsgraden og forskelsbeløbet anvendes til at opgøre antallet af personer med relativt lave økonomiske incitamenter til beskæftigelse, herunder antallet af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på mindre end 2.000 kr.

Henvisninger:

Nettokompensationsgrader:

Læs Fordeling og incitamenter 2018, kapitel 2.

Beregning af skyggelønninger i forskelsbeløbsmodellen:

Læs arbejdspapir 22 om en panelmodel for timeløn i Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finansministeriets forskelsbeløbsmodel