Tiltag, der påvirker produktiviteten og dermed strukturelt BNP, det vil sige den underliggende udvikling i BNP i fravær af konjunkturudsving, bidrager til ændringer i samfundets velstandsniveau. Finansministeriet skønner over strukturelle BNP-effekter af initiativer med erhvervsøkonomiske konsekvenser på mere end 50 mio. kr. årligt eller hvor BNP-effekterne forventes at være større end 100 mio. kr. årligt.
Effekterne anvendes primært men ikke udelukkende ved fremsættelse af lovforslag samt den forudgående offentlige høring, i beslutningsoplæg til regeringen og i svar til Finansudvalget.
Beregningerne gennemføres hovedsageligt i REFORM-modellen, der er udviklet af analyseinstituttet DREAM. Nedenfor findes link, der beskriver opbygningen og anvendelsen af REFORM samt links til eksempler på BNP-effekter.
Der findes dokumentation for REFORMs opbygning på DREAMs hjemmeside:
Læs om opbygningen er beskrevet i dokumentationsnotatet ”REFORM modellen" på DREAMS hjemmeside
Læs mere REFORM-modellen på DREAMS hjemmeside
Finansministeriets anvendelse af REFORM er også offentligt beskrevet. Informationerne herom kan findes følgende steder:
I Skatteøkonomisk Redegørelse fra 2021 i boks 4.11 kan man også læse om Finansministeriets brug af REFORM-modellen:
Læs om Finansministeriets brug af REFORM-modellen i Skatteøkonomisk Redegørelse
Læs Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (Alm. del) af 20. september 2017 (indeholder en redegørelse for Finansministeriets regnemodeller).
De strukturelle BNP-effekter offentliggøres typisk i forbindelse med svar til Finansudvalget samt ved høring af lovforslag og bekendtgørelser samt ved fremsættelsen af lovforslagene. Det bemærkes, at ændringer i arbejdsudbuddet også kan påvirke strukturelt BNP, og derfor vil BNP-effekten i nogle af de følgende eksempler dække både arbejdsudbuds- og produktivitetseffekter. I så fald fremgår det tydeligt af svarene. Arbejdsudbudseffekterne beregnes som udgangspunkt uden for REFORM.
Følgende er et udvalg af offentliggjort materiale, hvor strukturelle BNP-effekter beregnet i REFORM fremgår:
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 16. januar 2020 (Bl.a. BNP-effekten af en afskaffelse af registreringsafgiften).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24. november 2020 (BNP-effekter af den gennemførte politik fra regeringsskiftet i 2019 frem til Aftale om en ny ret til tidlig pension, oktober 2020).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 108 (L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2021) af 9. december 2020 (BNP-effekter af den samlede finanslovsaftale fra 2021, aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten og Grøn skattereform).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 23. januar 2019 (BNP-effekter af gennemførte initiativer, der påvirker produktiviteten, under V og VLAK-regeringen).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 502 (Alm. del) af 23. august 2018 (bl.a. BNP-effekter af Alternativets udspil ”Der er et Alternativ”).
Læs forslag til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (fremsat d. 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren).
Læs høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed mv. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder). BNP-effekten er oplyst i ”EØK-notat”.
Læs beskrivelse af beregningsforudsætningerne for BNP-beregningen i Aftale om planloven
