Indkomstforskellene måles med udgangspunkt i de disponible indkomster, der beregnes på husstandsniveau, som familiens samlede indkomster fratrukket skatter og eventuelle pensionsindbetalinger. For at kunne sammenligne forbrugsmuligheder mellem familier med forskellige antal personer opgøres de disponible indkomster som de familieækvivalerede disponible indkomster, dvs. der tages højde for, at der er stordriftsfordele i større familier. Definitionen af familieækvivalerede disponible indkomster adskiller sig en smule fra den definition, som Danmarks Statistik anvender ved opgørelser af indkomstforskellene, der svarer til Eurostats definition.
Når de samlede indkomstforskelle opgøres med ét tal, anvendes typisk Gini-koefficienten, der beskriver graden af økonomiske forskelle med ét tal mellem 0 pct. og 100 pct., hvor 0 pct. er en fuldkommen lige fordeling og 100 pct. er en fordeling, hvor én person har al indkomst. Med henblik på at opnå et mere komplet billede nuanceres Gini-koefficienten dog typisk også med andre statistiske mål for indkomstforskellene, herunder decil- og percentilfordelinger samt opgørelser af lavindkomstgruppen, der er et mål for antal personer med relativt lave indkomster.
Virkningen af politiske initiativer belyses også ofte ved brug af familietypeeksempler, der illustrerer betydningen af forskellige initiativer med udgangspunkt i nogle udvalgte typeeksempler – fx helårspensionister, helårsarbejdere, helårsdagpengemodtagere mv. Her er ikke tale om repræsentative beregninger, men illustrative typeeksempler.
Henvisninger:
Definition af disponibel indkomst:
Læs Ulighedsredegørelsen 2020, bilag 2.3
Definition af familieækvivaleret disponibel indkomst:
Læs Fordeling og incitamenter 2017, bilag 4.1 s.118
Læs Fordeling og incitamenter 2004, kapitel 5
Forskel i definition af disponibel indkomst mellem Danmarks Statistisk og Finansministeriet:
Læs Fordeling og incitamenter 2018, bilag 3.3 s.110 og boks 3.5 s.91
Statistiske mål for indkomstforskellene:
Læs Ulighedsredegørelsen 2020, boks 2.1 s.29
