Her kan du læse mere om de typiske spørgsmål, der melder sig i forbindelse med at arbejde som studentermedhjælper i Finansministeriet – både inden og under din ansættelse.
De fleste studenter plejer at have mindst 1-2 års erfaring fra studiet, inden de søger ind hos os. Det er ikke et krav, at du har erfaring fra tidligere studiejobs.
Arbejdsopgaverne varierer fra kontor til kontor og omfatter både drifts- og analyseopgaver. Eksempelvis kan du komme til at arbejde med analysearbejde til politiske udspil og publikationer eller bistå koordineringsarbejdet, når finansloven tager form.
Ja, Finansministeriet udbyder med jævne mellemrum specialepladser tilknyttet et kontor. Disse fremgår under ledige stillinger. Hvis du har en ide til et speciale, så er du også meget velkommen til at kontakte os.
Læs mere om specialesamarbejde
Som udgangspunkt udbyder Finansministeriet desværre ikke praktik.
Timerne tilrettelægges i fællesskab med din personaleleder, og vi udviser naturligvis stor fleksibilitet ifm. eksaminer.
Som student ansættes du efter overenskomsten mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten for studentermedhjælpere i staten.
Rekrutteringsprocessen er den samme, som til fuldtidsstillinger. Vi afholder samtaler ad to omgange. Forud for første samtale vil du blive stillet en testopgave, som er repræsentativ for arbejdsopgaverne i stillingen.
Som student var jeg enormt overrasket over, at min studenterkoordinator gik op i, om jeg havde fået nok ud af jobbet, og om det havde været min studentertid værd. Det samme fokus oplever jeg nu som fuldmægtig.