Finansministeriets skriftlige kommentar til DØRs efterårsrapport 2010

27-10-2010

De Økonomiske Råd (DØR) har offentliggjort deres efterårsrapport 2010, der udover en vurdering af konjunktursituationen og den økonomiske politik denne gang har særligt fokus på produktivitetsudviklingen i Danmark.

I rapporten bakkes op om den finanspolitiske linje, der er lagt for de nærmeste år. Vismændene anbefaler, at konsolideringen af finanspolitikken starter i 2011. Samtidig konkluderes, at den planlagte opstramning i 2011 er hensigtsmæssig og har en fornuftig størrelsesorden. Desuden bekræfter Vismændene, at elementerne i genopretningsaftalen kan indfri de henstillinger, Danmark har fået fra EU.

Det fremgår af rapporten, at stram styring af de offentlige udgifter er en helt central strukturpolitisk udfordring, og Vismændene anbefaler nye mekanismer, der kan bidrage til bedre overensstemmelse mellem den planlagte og realiserede udgiftsvækst. Det er en relevant overvejelse, selv om der netop i forbindelse med genopretningsaftalen er gennemført flere initiativer, der forøger tilskyndelsen for kommunerne til at overholde de aftaler, der indgås. De seneste meldinger er, at både kommuner og regioner har vedtaget budgetter for 2011, som er i overensstemmelse med det aftalte. Den centrale udfordring er herefter, at regnskaberne ikke skrider i forhold til budgetterne, hvilket understøttes af sanktionsmekanismen.

Det fremgår af rapporten, at det – udover mulige ændringer i tilbagetrækningssystemet – er svært at udpege oplagte instrumenter, der kan styrke arbejdsudbud og de offentlige finanser mærkbart. Navnlig betones, at der ikke er oplagte instrumenter, som kan løfte den gennemsnitlige arbejdstid (udover mulige omlægninger af skattesystemet, som medfører lavere marginalskatter). Samtidig er det nyttigt at få gentaget, at den fulde virkning på finanserne ved større arbejdstid kræver både, at antallet af offentligt ansatte reduceres modsvarende, og at satsreguleringen ikke forøges. Når de tilgængelige instrumenter i strukturpolitikken er begrænsede, så øges betydningen af og behovet for at sikre stram udgiftsstyring, herunder at udgifterne følger det spor, som er planlagt.

Det er positivt, at DØR nu også beregner skøn for den strukturelle offentlige saldo. Opgørelsen er overordnet på linje med Finansministeriets skøn og viser, at der var store og stabile strukturelle overskud på omkring 2 pct. af BNP i årene frem til og med 2008, hvor finanskrisen eskalerede, mens finanspolitikken efterfølgende er lempet markant i 2009 og 2010. De finanspolitiske stramninger i 2011 svarer således efter DØRs skøn til, at kun ¼ af de lempelser, der er gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage igen. Samlet set er finanspolitikken derfor fortsat meget lempelig i 2011. DØR anslår, at finanspolitikken i 2009 og 2010 – samt de forudsatte stramninger i 2011 – samlet indebærer en forøgelse af BNP-niveauet på 2½ pct. i 2011, hvilket svarer til Finansministeriets skøn.

Det giver god mening at dreje bankers finansiering over mod mere egenkapital og mere stabile indlån, og det er i forvejen et centralt sigte med den nye finansielle regulering, som Basel Komiteen arbejder med, og som vil skulle drøftes i EU. Da reglerne endnu er under udformning, er der imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at en skat på bankers indlån (eller udvalgte indlån) vil være et hensigtsmæssigt supplement til de nye kapitaldæknings- og likviditetsregler. En skat på indlån – som er bankers primære finansieringskilde – kan begrænse mulighederne for udlån. En sådan skat skal som nævnt ses i sammenhæng med de nye regler, der ikke kendes endnu, og hvordan skatten i givet fald konkret udformes. Det er indtil videre ret få lande, der har indført skatter på indlån, og i de fleste tilfælde har sigtet især været at sikre et provenu til de offentlige budgetter eller til fremtidige afviklinger af banker. 

Rapporten indeholder en spændende analyse af produktivitetsudviklingen. Analysen bekræfter, at produktivitetsvæksten har været relativt svag siden midten af 1990’erne navnlig på grund af faldende vækst i TFP. Analyserne giver forøget indsigt i, hvad der driver produktivitetsudviklingen, men tilbage står stadig, at det er svært at pege på særlige danske forhold, der kan forklare, hvorfor den danske produktivitetsudvikling har været så afdæmpet.

Vismændene fraråder en ”picking-the-winners” strategi med særlig produktions- og forskningsstøtte til brancher, der anses for at være vækstbrancher. Erhvervspolitikken bør i stedet fokusere på at sikre endnu bedre rammebetingelser for erhvervslivet generelt. Blandt andet peges på et betydeligt potentiale for større produktivitetsvækst ved forøget konkurrence, fordi det kan sikre, at produktionsresurser ikke fastholdes i lavproduktive virksomheder.

Læs finansministerens kommentar til DØR-rapporten