Fakta om efterlønsmodtagere i fremtiden

25-02-2011

Indlæg i Berlingske Tidende 25. februar af finansminister Claus Hjort Frederiksen. Her i sin fulde længde.

Den socialdemokratiske familie med parti, erhvervsråd, fagbevægelse med AK-Samvirke i spidsen har i den seneste tid forsøgt at plante påstanden om, at efterlønsordningen nærmest skulle afvikle sig selv – og det derfor er helt unødvendigt, når regeringen nu foreslår en gradvis afskaffelse.

En del er hoppet på den limpind - også i kommentatorkorpset. Senest Niels Krause-Kjær i Berlingske Netavis.

Det hævdes fra bla. Samvirkes side, at jeg på et samråd i Folketinget har sagt, at Finansministeriets skøn for antallet af efterlønsmodtagere i 2030 skulle være nedjusteret fra 121.000 til 80.000. Det er forkert.

Det fremføres også, at vi skulle have nedjusteret skønnet, efter regeringen fremlagde forslaget om en tilbagetrækningsreform den 25. januar. Det er heller ikke korrekt.

Substansen i denne sag er, at Finansministeriet ganske rigtigt har revideret sit skøn for antallet af efterlønsmodtagere. Det skete før vi lancerede vores udspil om en tilbagetrækningsreform - og det er selvfølgeligt de nye skøn, som indgår i udspillet. Rent faktisk er skønnet for antallet af efterlønsmodtagere nedjusteret til 100.000 i 2030 - dvs. med omkring 20.000 personer - og ikke til 80.000, som Samvirke.

Justeringen er helt efter bogen. Jeg vil da nærmest sige, at det ville være dumt ikke at gennemregne tallene, før man lægger et stort forslag om tilbagetrækning frem for offentligheden. Samtidig er det helt normal praksis, at de langfristede skøn opdateres én gang om året, fx i de årlige konvergensprogrammer, ligesom fremskrivningsmetoderne gås efter hver gang, der lægges en ny mellemfristet plan.

AK Samvirke ”vurderer”, at antallet af efterlønnere i 2030 er 70.000. Finansministeriet er uenig i prognosen. Det er der flere grunde til.

  • AK-samvirke har ikke indregnet forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen som følge af Velfærdsaftalen fra 2006 i sine tal, hvilket gør sammenligninger besværlige.

  • AK-samvirke bruger, så vidt det kan bedømmes, 2009-tal for, hvor mange der er berettiget til efterløn, selv om disse tal er kunstigt lave, og Pensionsstyrelsen derfor klart anbefaler, at man undlader at bruge dem til fremskrivningsformål.

  • AK samvirke tager tilsyneladende ikke eksplicit hensyn til den såkaldte fortrydelsesordning - dvs. at man rent faktisk kan melde sig til efterlønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen.

Desuden regner Finansministeriet - i modsætning til AK-Samvirke – med, at der på længere sigt vil være en stigende andel af dem, der er berettiget til efterløn, som også vil bruge efterlønsordningen. Det er der gode grunde til.

Den vigtigste er, at folkepensionsalderen i de kommende år stiger på grund af Velfærdsaftalen fra 2006. Konkret øges folkepensionsalderen til 68 år i 2030. Levetiden er i en lang periode steget hurtigere end efterløns- og folkepensionsalderen, og det har formentlig bidraget til, at nogle har valgt at udsætte overgangen til efterløn. Men når folkepensionsalderen frem til 2030 stiger hurtigere end levetiden (så at sige for at indhente det tabte), så vil der være en tendens til, at flere vil gøre brug af mulighederne for tidligere tilbagetrækning - dvs. efterløn. Se evt flere forklaringer på www.fm.dk .

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at vi altså taler om skøn for noget som folk skal foretage sig om 20 år. Og uanset om skønnet er 5- eller 10.000 flere eller færre efterlønnere om 10 eller 20 år, så er det stadig sund fornuft og klog politik at afvikle efterlønnen gradvist. En efterlønsreform vil styrke de offentlige finanser, så vi undgår at skære kraftigt i kernevelfærden eller at gældsætte Danmark, så der skabes usikkerhed om den økonomiske politik.

Læs pressemeddelelsen "Antal af efterlønsmodtagere i Finansministeriets fremskrivning" her