Flytningen af statslige arbejdspladser forventes at koste 550 mio. kr.

27-05-2018

Statens udgifter til flytning og etablering af statslige arbejdspladser forventes at blive ca. 550 mio. kr. Det fremgår af ministeriernes egne implementeringsplaner for ’Bedre Balance II’, som Finansministeriet offentliggør i dag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og innovationsminister Sophie Løhde præsenterede tidligere i år ’Bedre Balance II’ – regeringens ambitiøse plan for flytning og etablering af mere end 4.000 statslige arbejdspladser i byer uden for hovedstadsområdet.

Siden præsentationen, der fandt sted i Statsministeriets Spejlsal i januar, har ministerierne arbejdet på planer for, hvordan de vil implementere og realisere etableringen af de mange arbejdspladser.

Og ministerierne forventer ifølge planerne, at etableringerne samlet set vil koste ca. 535 mio. kr. i perioden fra 2018-2021. Dertil kommer en række centrale fællesudgifter, der beløber sig til ca. 15 mio. kr.

550 millioner kr. er selvfølgelig mange penge, men hvis man som regeringen ønsker at skabe et Danmark i bedre balance og gennemfører Danmarkshistoriens største, samlede flytning af statslige arbejdspladser, så vil det koste penge. Det har vi aldrig lagt skjul på, siger Sophie Løhde, der som innovationsminister har stået i spidsen for arbejdet med at forberede ’Bedre Balance II’.
Hvis det økonomiske skøn holder, vil de samlede udgifter til ’Bedre Balance II’ dermed blive lavere end udgifterne til regeringens første flytteplan. Da ’Bedre Balance I’ blev præsenteret i 2016, skønnede man, at udgifterne ville løbe op i 910 mio. kr. Ifølge den seneste status fra april 2018 var skønnet dog nedjusteret til 808 mio. kr.

Højere udgifter pr. medarbejder 

De samlede udgifter pr. årsværk, der enten flyttes eller etableres uden for hovedstadsområdet, forventes dog at blive højere end ved den første flytterunde.

På baggrund af ministeriernes egne opgørelser skønner Finansministeriet, at udgifterne vil blive i størrelsesordenen 353.000 pr. etableret årsværk og 387.000 pr. årsværk, der flyttes fra hovedstadsområdet. Det tilsvarende skøn for ’Bedre Balance I’ var 250.000 kr. pr. årsværk.

Og ifølge innovationsminister Sophie Løhde er det forventeligt, at udgifterne pr. medarbejder denne gang forventes at blive højere:

Når man flytter arbejdspladser, må man forvente et midlertidigt fald i produktiviteten. Men man kan afbøde noget af faldet ved eksempelvis at lade nogle af de erfarne medarbejdere sidemandsoplære de nye eller kortvarigt fastholde medarbejdere i København i flytte- og etableringsperioden. Det vil i perioder give dobbeltbemanding, siger Sophie Løhde og fortsætter:
Det kan vi se, at flere arbejdspladser har gjort brug af i første flytterunde, og det har mange af de arbejdspladser, som nu flytter, valgt at tage ved lære af. Derfor er det helt forventeligt, at udgifterne pr. medarbejder, der flyttes, denne gang vil blive højere. Men hvis det betyder, at arbejdspladserne ikke taber så meget flyvehøjde i etableringsperioden, så er det en pris, vi er parate til at betale.

Læs Status på ministeriernes implementering af Bedre Balance II


Af implementeringsplanerne fremgår det, at ministerierne samlet set forventer at etablere 4.116 årsværk.

Forskellen mellem de 4.024 arbejdspladser, som oprindeligt blev meldt ud, og det nye tal skyldes primært, at Skatteministeriet etablerer 90 yderligere årsværk som led i ’Bedre Balance II’, som tilsvarende ikke etableres i regi af ’Bedre Balance I’.

Størstedelen af de berørte arbejdspladser forventes at være etableret inden udgangen af 2019. Enkelte etableringer vil dog løbe over en længere periode, bl.a. fordi bygninger skal renoveres.

Fakta om finansieringen af ’Bedre Balance II’

På finansloven for 2018 er der afsat en reserve på 150 mio. kr. i 2018 til medfinansiering af ministeriernes midlertidige udgifter forbundet med ’Bedre Balance II’.

Regeringen vil afsætte yderligere midler på finanslovsforslaget for 2019 til midlertidige merudgifter forbundet med flytningerne. Samlet set bliver der således afsat tekniske reserver på i alt 300 mio. kr. til medfinansiering af de midlertidige udgifter i 2018-2021.

Det betyder, at ministerierne samlet set får central medfinansiering til ca. 55 pct. af de samlede transaktionsomkostninger. Det er en lidt større andel end sidst, hvor den centrale medfinansiering udgjorde ca. 45 pct. af ministeriernes skønnede udgifter.