Finansministeriets årlige analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser viser et markant fald i de samlede nettoudgifter i 2016. Det drejer sig både om faldende udgifter for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og stigende overskud for vestlige indvandrere og efterkommere.
Tre år i træk har Finansministeriet opgjort indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. Opdateringen af analysen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, med de seneste registerdata for 2016, viser, at nettoudgifterne ved indvandring samlet set er faldet med 5 mia. kr.
Det dækker over, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer en nettoudgift for de offentlige finanser på 35 mia. kr. i 2016. Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet med knap 3 mia. kr. fra 2015 til 2016.
Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016, hvilket er en stigning på ca. 2 mia. kr. i forhold til året før.
Finansminister Kristian Jensen siger:
Det er meget positivt, at vi kan se, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande trækker knap 3 mia. kr. mindre på de offentlige kasser i 2016, selv om gruppen fortsat er en nettoudgift på 35 mia. kr. Indførelsen af integrationsydelsen har bidraget til at reducere de direkte udgifter til indkomstoverførsler til især indvandrere fra ikke-vestlige lande. Jeg glæder mig samtidigt over, at vestlig indvandring af arbejdskraft styrker mulighederne for finansiering af velfærden.
Efter 2016 har vi også set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, som især ses blandt ikke-vestlige indvandrere, og samtidig er andelen på offentlig forsørgelse faldet. Flere forhold kan have bidraget til denne fremgang, herunder som sagt indførelse af integrationsydelse, men også 225-timers-reglen, kontanthjælpsloftet samt et styrket fokus på, at flygtninge erklæres jobparate.
Analysen viser, at der er stor variation i de enkeltes nettobidrag både blandt de ikke-vestlige og vestlige indvandrere. Således bidrager knap 40 pct. af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år positivt til de offentlige finanser. De store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere afspejler, at gruppen omfatter både flygtninge, familiesammenførte samt personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. På tværs af opholdsgrundlag bidrages der i gennemsnit positivt til de offentlige finanser, når der alene ses på beskæftigede. Særligt indvandrere på beløbsordningen bidrager positivt til de offentlige finanser.
Læs analysen 'Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016'
Nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er faldet med 5 mia. kr. fra 2015 til 2016, når der sammenlignes med den reviderede opgørelse af nettobidraget fra 2015. Baggrunden for at sammenligne med den reviderede opgørelse for 2015 i stedet for de tidligere offentliggjorte tal for 2015 er, at der er sket revisioner af de historiske tal for de offentlige finanser.
Faldet i nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er sket på trods af, at en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere isoleret set har øget gruppens nettoudgift til de offentlige finanser. Det er blandt andet en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, der har bidraget til et fald i nettoudgiften. Dertil kommer, at indførelsen af integrationsydelsen har bidraget til at reducere de direkte udgifter til indkomstoverførsler til især indvandrere fra ikke-vestlige lande.
