Erfaringer med budgetloven 2014-2020: Budgetloven har levet op til sit hovedformål

Finansministeriet har udarbejdet en række faglige analyser af de hidtidige erfaringer med budgetloven, som viser, at budgetloven overordnet har fungeret efter hensigten. På baggrund af analyserne er det Finansministeriets faglige vurdering, at en lempelse af budgetlovens underskudsgrænse fra ½ pct. til 1 pct. af BNP er fuldt forenelig med en fortsat ansvarlig finanspolitik.

Analyserne i Erfaringer med budgetloven 2014-2020 viser, at budgetloven har levet op til sit hovedformål om dels at sikre særskilt styring af de offentlige udgifter med udgiftslofter og tilhørende sanktionsmekanismer, og dels at understøtte fortsat sunde offentlige finanser gennem en grænse fastsat ved lov for de årlige strukturelle underskud og en automatisk korrektionsmekanisme. Ligeledes indeholder budgetlovens udgifts- og finanspolitiske rammeværk fleksibiliteten til at håndtere krisesituationer, fx corona-pandemien og den aktuelle situation afledt af den russiske invasion af Ukraine.

Udgiftslofterne og underskudsgrænsen har været overholdt i alle år i perioden. Der er ikke er tegn på, at budgetloven har ført til varige udfordringer med udmøntningen af de offentlige budgetter som fx vedvarende høje offentlige mindreforbrug eller benzinafbrænding sidst på året.

Med afsæt i Finansministeriets opdaterede beregninger viser en række analyser i Erfaringer med budgetloven 2014-2020, at underskudsgrænsen for den strukturelle saldo kan lempes fra ½ til 1 pct. af BNP, og fortsat være i overensstemmelse med EU's finanspolitiske regelsæt. Det er Finansministeriets faglige vurdering, at lempelsen af underskudsgrænsen er fuldt forenelig med en fortsat ansvarlig finanspolitik, og samtidig vil give bedre mulighed for at håndtere det demografiske pres på de offentlige finanser i perioden efter 2025. 

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Jeg er glad for, at offentligheden får indblik i Finansministeriets faglige analyser af erfaringerne med budgetloven. Resultaterne fra analyserne bekræfter, det er økonomisk ansvarligt at lempe budgetlovens underskudsgrænse fra ½ til 1 pct. af BNP, som vi aftalte med Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Analyserne viser nemlig, at lempelsen af underskudsgrænsen er fuldt forenelig med en fortsat ansvarlig finanspolitik. I øvrigt i fuld overensstemmelse med udmeldinger fra De Økonomiske Råd, som Nationalbanken har bakket op om.

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget (S, V, K, RV og SF) i 2012 med virkning fra 2014. Den 6. marts 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget National kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Her blev det aftalt at lempe budgetlovens underskudsgrænse, så det offentlige strukturelle underskud fremover må være op til 1 pct. af BNP.

Læs publikationen Erfaringer med budgetloven 2014-2020

I videoen forklarer afdelingschef Mads Kieler og kontorchef Martin Sonnefeld mere om budgetloven og hovedkonklusionerne i Erfaringer med budgetloven 2014-2020.