Ny vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Finansministeriet udgiver en opdateret version af Vejledningen til samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Opdateringen skal ses i lyset af, at der siden den seneste udgivelse i 2017 er sket ændringer i en række centrale nøgletal, samt i de krav der stilles til afrapportering af resultater, når der udføres samfundsøkonomiske analyser.

De ændringer, der er sket siden 2017, implementeres nu direkte i den opdaterede version af vejledningen for at sikre fortsat relevans og konsistens i de samfundsøkonomiske analyser, der udføres i overensstemmelse med vejledningen. De ændringer, der implementeres, er følgende:

• Opdatering af nettoafgiftsfaktoren (NAF) til brug for opregning fra faktorpriser til forbrugerpriser til 1,28.
  
  
• Diskonteringsrenten til brug for omregning af fremtidige værdier til nutidsværdier er sænket til 3,5 pct. for år 0-35, 2,5 pct. for år 36-70 og til 1,5 pct. efter år 70.
  
  
• Der er indført krav til afrapportering af CO2e-skyggepriser, samt at der udføres og præsenteres følsomhedsvurderinger ved alternative CO2e-priser for alle projekter, hvor der vurderes at være klimaeffekter. Kravet skal ses i lyset af Klimaloven og det her fastsatte mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

I tillæg til disse allerede implementerede ændringer bliver der i denne opdaterede version af vejledningen desuden ændret i værdien af den anbefalede skatteforvridningsfaktor til brug for samfundsøkonomiske analyser således, at denne fremadrettet sættes til 1.

Med denne opdatering skal selve finansieringen (og nettopåvirkningen på de offentlige finanser), som følger af initiativet altså ikke længere tillægges forvridningseffekter i sig selv i den samfundsøkonomiske analyse.

Opdateringen af skatteforvridningsfaktoren til 1 er i overensstemmelse med nyere faglitteratur på området. Samtidig sker opdateringen også ud fra et ønske om, at den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt ikke påvirkes af en ”hypotetisk” tilknyttet generel finansieringsform. Dette skal ses i lyset af, at finansieringsbeslutningen i praksis ofte foretages uafhængigt af prioriteringen mellem forskelle projekter.

Finansiering af offentlige projekter vil således i praksis fortsat kunne medføre forvridningstab, hvor omfanget vil afhænge af finansieringskilden. Finansministeriet ønsker dog, at sådanne forvridningseffekter fremadrettet i stedet præsenteres i forbindelse med de faktiske finansieringsbeslutninger og ikke i generaliseret form i forbindelse med vurderingen af den samfundsøkonomiske rentabilitet af et betragtet projekt.

Det er muligt at læse mere om baggrunden for opdateringen af skatteforvridningsfaktoren i vejledningen.

Læs Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger