18-01-2001Rapporten introducerer en metode til at identificere kassetænkning, nemlig kasseeftersynet. Metoden eksemplificeres ved et kasseeftersyn af kommunens incitamentsstruktur i forhold til opgaven med aktivering af en kontanthjælpsmodtager.
Som opfølgning på Finansloven L2000 har der været foretaget en undersøgelse af kassetænkning.
Med kassetænkning forstås handlinger, hvor en institution vælger en løsning, der tilgodeser institutionen og andre interesser frem for hensynet til velstand og velfærd. Så længe der er en konflikt mellem samfundsøkonomisk prioritering og egeninteresse, vil der være risiko for kassetænkning.
Rapporten introducerer en metode til at identificere kassetænkning, nemlig kasseeftersynet. Metoden eksemplificeres ved et kasseeftersyn af kommunens incitamentsstruktur i forhold til opgaven med aktivering af en kontanthjælpsmodtager. I den forbindelse introduceres begrebet det totale kasseregnskab, som inddrager alle faktorer med virkning i forhold til løsning af den kommunale opgave, herunder statslige refusioner, skattevirkninger samt kommunal udligning og tilskud.
De enkelte sektorministerier foretager i rapporten en status over og perspektivering af deres indsats i forhold til kassetænkning.
Der er på de fleste ministerområder gennem de seneste 8 år gjort en betydelig indsats for at begrænse kassetænkning.
Der vil dog altid være risiko for, at ny kassetænkning kan opstå. Et kasseeftersyn med jævne mellemrum vil kunne medvirke til at holde kasse-tænkningen nede.