Første Ulighedsredegørelse: Uddannelse giver flere muligheder

""

Den første ulighedsredegørelse bidrager med viden om forskellige dimensioner af ulighed, fx på velfærdsområderne, indkomst- og formueforskelle og barrierer for social mobilitet på tværs af generationer.

Danmark er et af de lande i OECD, hvor færrest er i lavindkomstgruppen, og den sociale mobilitet mellem generationer er høj. Ulighed er imidlertid mere end indkomstforskelle. Mange har en eller flere udfordringer, fx svage faglige forudsætninger fra folkeskolen eller psykisk sårbarhed, som kan være en barriere for succes i ungdomsuddannelsessystemet.