Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2018

""

Finansministeriets årlige analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser viser igen i år et fald i de samlede nettoudgifter i 2018.

Indvandrere og efterkommere indebærer samlet en nettoudgift på de offentlige finanser på 24 mia. kr. i 2018 (2018-niveau). Det dækker over et positivt bidrag for vestlige indvandrere og efterkommere på 7 mia. kr. og et negativt bidrag for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 31 mia. kr. Som noget nyt er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere opdelt i personer fra MENAPT-lande og personer fra øvrige ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande indebærer en nettoudgift på godt 24 mia. kr. i 2018, mens øvrige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer en nettoudgift på ca. 7 mia. kr. For begge herkomstgrupper er nettobidraget steget med ca. én mia. kr. siden 2017.