13-05-2024Finansministeriet og Skatteministeriet har gennemført et eftersyn af regneprincipperne på personskatteområdet og offentliggør en hovedrapport og baggrundsdokumentation. Et fokuspunkt i arbejdet har blandt andet været et eftersyn af de centrale arbejdsudbudselasticiteter. Projektet er en del af ministeriernes løbende arbejde med at efterse regneprincipperne og lægge fyldestgørende dokumentation åbent frem.
Finansministeriet og Skatteministeriet har afsluttet arbejdet med at efterse regneprincipperne på personskatteområdet. Projektet har bestået af et eftersyn af arbejdsudbudseffekterne både på den såkaldte intensive margin (incitamentet til at ændre arbejdsindsatsen blandt allerede beskæftigede, også kaldet timeeffekten) og på den såkaldte ekstensive margin (incitamentet til at være i beskæftigelse – fremfor ikke at være i beskæftigelse – også kaldet deltagelseseffekten).
Resultatet af eftersynet har givet anledning til en række justeringer i ministeriernes regnemetoder på personskatteområdet. Samlet set er der dog tale om mindre og til dels modsatrettede justeringer, der ikke ændrer væsentligt på de samlede skønnede virkninger sammenlignet med de hidtidige forudsætninger.
Som led i afrapporteringen har ministerierne udarbejdet en hovedrapport, der indeholder baggrunden for de opdaterede forudsætninger om arbejdsudbudseffekter og afledte virkninger på de offentlige finanser forbundet med personskatteændringer. Ministerierne har desuden udarbejdet tre baggrundsnotater, der indeholder en gennemgang af den empiriske litteratur på henholdsvis den intensive og den ekstensive margin samt en beskrivelse af ministeriernes egen empiriske analyse af arbejdsudbudsvirkninger på den intensive margin (på kort sigt) af ændringer i marginalskatten i Danmark.
Resultatet af eftersynet på den intensive margin har givet anledning til, at følgende beregningsforudsætninger fremadrettet lægges til grund ved konsekvensvurderinger:
- Substitutionselasticiteten fastsættes til 0,1 og indkomstfølsomheden til -0,05.
- Arbejdsudbudselasticiteterne anvendes på tværs af alle beskæftigede, dvs. der antages ikke at være forskel på baggrund af køn eller arbejdstid mv.
- Arbejdsudbudsvirkninger opgøres fremover bredt på baggrund af arbejdsindkomst (frem for arbejdstid som tidligere), men vil fortsat kunne opgøres i fuldtidspersoner.
Justeringerne på den intensive margin medfører isoleret set en opjustering af arbejdsudbudseffekterne af tiltag via progressive skatter som fx mellem- og top-skatten. For de brede skatteinstrumenter som fx bundskatten eller beskæftigelsesfradraget er virkningen af de opdaterede forudsætninger på den intensive margin generelt en lidt lavere arbejdsudbudseffekt end med de hidtidige forudsætninger.
På baggrund af eftersynet benyttes fremadrettet følgende forudsætninger på den ekstensive margin:
- Målgruppen for deltagelseseffekter antages at være beskæftigede, ledige og personer på ikke-visiterede (frivillige) tilbagetrækningsordninger (dvs. efterløn og tidlig pension).
- Det økonomiske incitament til beskæftigelse måles (fortsat) ved nettokompensationsgraden, der for den enkelte angiver forholdet mellem den disponible indkomst som henholdsvis ikke-beskæftiget og beskæftiget. Nettokompensationsgraden beregnes først på individniveau og sammenvejes efterfølgende til ét gennemsnitligt mål for ændringen i det økonomiske incitament på tværs af målgruppen. Personer med lav lønindkomst ved beskæftigelse og ikke-beskæftigede tildeles en større vægt i sammenvejningen, da de vurderes at reagere relativt mere på den ekstensive margin.
- Der anvendes en central adfærdsparameter på 0,15 på den ekstensive margin. Adfærdsparameteren udtrykker ændringen i beskæftigelsesfrekvensen i målgruppen, når den sammenvejede nettokompensationsgrad ændrer sig. Det indebærer, at et fald i den sammenvejede nettokompensationsgrad på 1 pct.-point medfører en stigning i beskæftigelsesfrekvensen i målgruppen på 0,15 pct.-point. Den anvendte adfærdsparameter er ens på tværs hele målgruppen, dvs. der gøres ikke antagelser om heterogene adfærdsvirkninger på baggrund af fx køn eller familieforhold.
Justeringerne på den ekstensive margin medfører generelt højere deltagelseseffekter af de brede skatteinstrumenter som beskæftigelsesfradraget, mens skattetiltag målrettet højindkomstgrupper fortsat har meget begrænsede deltagelseseffekter.
Eftersynet har også haft sigte på de afledte, såkaldte dynamiske provenuvirkninger på de offentlige finanser ved personskatteændringer. På baggrund af eftersynet lægges følgende fremadrettet til grund for opgørelsen af de dynamiske provenuvirkninger ved skatteændringer:
- De dynamiske provenuvirkninger på både den intensive og den ekstensive margin beregnes på baggrund af registerdata på individniveau og mikrosimuleringsmodeller, hvor der tages udgangspunkt i de personer, som får ændret deres økonomiske incitament til beskæftigelse ved en skatteændring.
- De dynamiske provenuvirkninger omfatter som udgangspunkt de afledte skatteindtægter fra de skønnede ændringer i arbejdsindkomsterne, de ændrede udgifter (efter skat) til indkomstoverførsler (hovedsageligt på den ekstensive margin) samt de afledte effekter på moms og afgifter mv. fra ændringen i de disponible indkomster som følge af ændret adfærd. Hertil kommer en virkning på indbetalingstidspunktet som følge af ændringer i omfanget af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
- I beregningen af de varige (og de langsigtede) virkninger på de offentlige finanser indregnes herudover et bidrag fra ændringer i fremtidige udbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som er knyttet til afledte ændringer i pensionsindbetalingerne fra ændringerne i arbejdsudbuddet (dvs. i arbejdsindkomsterne). Dette bidrag består af afledte fremtidige ændringer i provenuet fra personskatter (samt evt. modregning i indkomstregulerede ydelser til pensionister), et bidrag fra ændret pensionsafkastskat (PAL-skat) og endelig afledte effekter på moms og afgifter mv. fra virkningen på de disponible indkomster fra pensionsudbetalingerne.