Flerårigt arbejdsprogram for staten

Forsidebillede til publikationen Flerårigt arbejdsprogram for staten

Regeringen præsenterer et nyt og langsigtet statsligt arbejdsprogram, der skal sikre, at ressourcerne bliver brugt, hvor de gør størst gavn.

Det statslige arbejdsprogram er et vigtigt element i regeringens indsats for at skabe en endnu bedre offentlig sektor, hvor der er tid til den velfærd, der er tæt på borgeren. Målet afspejler regeringens ambition om at komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati.

Regeringen vil med arbejdsprogrammet styrke styringen og prioriteringen i staten. Frem mod 2030 vil regeringen gennemføre administrationsbesparelser for mindst 5,5 mia. kr.

Regeringens arbejdsprogram for staten sætter retningen for, hvordan regeringen vil nedbringe unødig administration og fokusere opgaveløsningen. Det indebærer bl.a. færre regler og tilsyn, bedre prioritering af opgaver og mere effektiv drift.