Finansministeriet skønner over de offentlige finanser i forhold til konjunktursituationen, herunder blandt andet finans- og strukturpolitikkens aktivitetsvirkning. Derudover skønner Finansministeriet over strukturelle niveauer for blandt andet beskæftigelse, aktivitet og offentlig saldo.
Finansministeriets skøn foretages med afsæt i Økonomiministeriets prognoser for konjunkturudviklingen i den danske og internationale økonomi. Konjunkturprognoserne bliver offentliggjort tre gange årligt i Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens prognose for udviklingen i dansk økonomi samt temaanalyser.