Finanspolitikken er aktuelt planlagt efter et overordnet mål for den strukturelle saldo på -½ pct. af BNP i 2030 og finanspolitisk holdbarhed. De mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi er et centralt instrument i planlægningen af finanspolitikken udover de årlige finanslove og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.
Der sker løbende opdateringer af de mellemfristede fremskrivninger, herunder en årlig mellemfristet fremskrivning i august, som offentliggøres parallelt med finanslovforslaget, og som ligger til grund for fastlæggelsen af det nye fjerde udgiftsloftsår. Med de mellemfristede fremskrivninger beskrives de finanspolitiske rammer frem mod planlægningshorisonten, som aktuelt er 2030.
I de økonomiske fremskrivninger skønner Finansministeriet blandt andet over udviklingen i den faktiske og i den strukturelle offentlige saldo.
Den faktiske saldo viser helt konkret, hvor stort overskuddet eller underskuddet på de offentlige finanser er i et givent år. Den strukturelle saldo viser, hvordan overskuddet eller underskuddet ville se ud, hvis økonomien befandt sig i en såkaldt normal konjunktursituation. Det vil sige en situation, hvor for eksempel ledigheden hverken er særskilt høj eller lav i forhold til det niveau, som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling.
I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres der desuden for en række midlertidige forhold, som påvirker den faktiske offentlige saldo. For eksempel i form af engangsindtægter eller -udgifter samt udsving i finansielle poster. Den strukturelle saldo er derfor et mere robust finanspolitisk styringsmål end den faktiske saldo.
Den strukturelle saldo er sammen med de fastsatte udgiftslofter et centralt finanspolitisk styringsinstrument. Aktuelt tilrettelægges finanspolitikken ud fra et mål for den strukturelle saldo på -½ pct. af BNP i 2030.
I forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger skønnes der blandt andet også over udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter fordelt på underposter, udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og væksten i BNP.
I forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger udarbejdes desuden en langsigtet fremskrivning af dansk økonomi for udviklingen efter planlægningshorisonten (som aktuelt er 2030), hvor fremskrivningen baseres på en række beregningstekniske principper, som anvendes til at vurdere mulige fremtidige udfordringer, herunder om finanspolitikken er holdbar givet de mellemfristede mål og vedtagne reformer mv.
