De gode løsninger findes i samarbejdet

For Katrine Erntgaard Anhøj handler arbejdet i Finansministeriets Kontor for undervisning, uddannelse og forskning ikke blot om at sikre sig, at pengene passer, men om at være med til at finde gode løsninger på konkrete og komplekse udfordringer på uddannelsesområdet.

I vores kontor er det vores ansvar at sikre, at ’pengene passer’ på uddannelsesområdet. Det er en bunden opgave og helt afgørende for at give den til enhver tid siddende regering det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik. Men derudover er vores kontor først og fremmest drevet af at bidrage til at løse de komplekse udfordringer, der findes på uddannelsesområdet og af at få mest mulig kvalitet ud af de mange mia. kr. det offentlige årligt investerer i uddannelse.

Katrine har i sin tid i Finansministeriet arbejdet med mange forskellige dele af uddannelsesområdet: Hun har bl.a. været med til at forberede politiske udspil og aftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt det forberedende uddannelsesområde.

Det er dog særligt arbejdet med reformen af det forberedende uddannelsesområde (FGU), der står klarest. I samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet var hun fra start til slut med til at udarbejde og kvalificere det, der senere blev til en omfattende reform af de forberedende uddannelsestilbud. En reform, som blandt andet indebar oprettelsen af helt nye uddannelsesinstitutioner og en ny kommunal ungeindsats, og som havde til formål at styrke indsatsen over for de unge, som ikke tager den direkte vej til uddannelse efter grundskolen.

Det er nok noget af det, jeg sætter allermest pris på ved arbejdet i Finansministeriet. At få muligheden for at grave sig ned i et fagområde, identificere de mest presserende udfordringer på området og sammen med dygtige folk i andre ministerier forsøge at finde frem til de gode løsninger. I tilfældet med FGU-reformen drejede det sig om at gøre vejen til uddannelse nemmere for nogle af de mest sårbare unge – som før reformen havde stået over for en jungle af uddannelsestilbud og regelsæt, og som ingen havde det entydige ansvar for. 

FGU-reformen er for Katrine også et eksempel på, at man helt fra start får et stort ansvar og kommer til at sidde med højt prioriterede politiske dagsordner. Dem er der mange af, og ifølge Katrine kan det være medvirkende til, at Finansministeriet som arbejdsplads ikke er kendetegnet ved en ’spids-albue-kultur’. Det på trods af, at mange ambitiøse og dygtige mennesker arbejder side om side.

Fra det øjeblik man træder ind i den røde bygning, opdager man, at der ikke er mangel på spændende og vigtige arbejdsopgaver. Det gør, at man ikke skal slås om ”de gode opgaver”. Tværtimod er der en kultur, hvor man hjælper hinanden på tværs af huset, og hvor alle trækker i samme retning. Dertil er der en solid opbakning fra husets chefer. De to ting i kombination skaber nogle rigtig gode rammer for at gøre det godt og skabe nogle resultater, der forhåbentlig kan medvirke til at forbedre og udvikle den offentlige sektor.