Ny viden, bedre rådgivning

Philip Groes har siden 2017 arbejdet med planlægning og rådgivning af dansk finanspolitik i Makropolitisk Center (MPC). Han har bl.a. været primus motor på at efterse og udvikle centrale dele af Finansministeriets regneprincipper og forudsætninger i de mellemfristede fremskrivninger og vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed.

Senest var det hans beregninger, der var med til at give politikerne fagligt grundlag for vurdere effekten af de mange tiltag, som er gennemført for at stimulere økonomien under covid-19, herunder udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge og 1000 kr. til overførelsesmodtagere.

Det, vores opgaver grundlæggende går ud på, er at holde øje med de udfordringer, der er for finanspolitikken. Det gør vi med udgangspunkt i de fremskrivninger, vi laver, både kortsigtede konjunkturfremskrivninger og lidt længere fremskrivninger til 2025 og beregningsteknisk helt til 2100. Man kan sige, vores fremskrivninger i sidste ende er med til at sætte rammerne for hvor mange penge, politikkerne kan bruge. 

Netop udregningen af råderummet for politikerne er et af de store ansvarsområder, der ligger hos MPC. For Philip er det et spørgsmål om at sikre, at politikerne kan føre politik med så åbne øjne som muligt – for usikkerhed er et vilkår, når man arbejder med komplekse modeller, der kigger langt ud i fremtiden.

Der er jo stor usikkerhed omkring, hvad der sker frem til 2100. Vi ved jo godt, det ikke kommer til at ske præcist, som vi forudsætter. Der er sådan set heller ikke tale om en prognose men derimod en alt-andet-lige betragtning. Men uden vores fremskrivninger, ville vi have sværere ved at vurdere de langsigtede udfordringer for økonomien, og vi ville ikke have nogen baseline til at lave konsekvensvurderinger af politiske tiltag. Det er også en af grundene til, vi bruger så meget tid på vores regneprincipper – det giver bedre rådgivning til politikerne.

Philip beskriver en dualitet i arbejdet med Finansministeriets modeller. På den ene side kan det gå lynhurtigt på en politisk arbejdsplads, hvor man under en forhandlingsproces akut skal bruge nye udregninger. Samtidig kan arbejdet være langsomt og dybdegående, når modellerne skal finpudses.

Det spiller sammen. De ting, du nørder og graver dig ned i, bruger du også til de opgaver, der skal gå hurtigt. På den måde udvider du din viden i praksis. Det er noget af det, der er sjovt ved at arbejde her. Du får en utrolig stor viden om mange forskellige ting, fordi du bliver nødt til at vide meget om emnet for at sætte det ind i en kontekst.

Læringskurven er derfor altid opadgående. Philip understreger, at han og kollegaerne i MPC til enhver tid sætter stor pris på kritik udefra, der er fagligt velbegrundet. Det kan skabe god debat, hvor alle bliver klogere.

Derfor tager de også telefonen, når f.eks. interesseorganisationer ringer for at blive klogere på, hvordan Finansministeriet har regnet i en given situation. På den måde kan den faglige debat omkring finanspolitikken blive endnu bedre.

Debatten er lige så vigtig internt i huset. Philip beskriver et arbejdsmiljø, hvor det det bedste argument altid vinder. Og derfor har han et råd til dem, der lige er startet i Finansministeriet: Sig altid til, hvis du har en idé.

Det tror jeg er noget, man skal lære. I starten kan man have en vis ærefrygt, fordi tingene betyder noget her. Følelsen af, at man ikke kan hamle fagligt op med sine nye kollegaer. Men selv hvis man er relativt nyansat, kan man stadig komme med et vigtigt bidrag til den faglige debat.