Lønkommissionens redegørelse: Opgør med forældede overenskomster og lønsystemer

28-05-2010

Lønkommissionens redegørelse viser, at overenskomsterne er for komplicerede, formynderiske, og at der er for mange. Både ledere og medarbejdere på det offentlige område ønsker mere frihed til lokal løndannelse og lokale aftaler om arbejdstid. Samtidig viser redegørelsen, at det er uddannelse, erhvervserfaring og arbejdets indhold, der afgør lønnen og ikke køn.

Lønkommissionen har i dag offentliggjort sin redegørelse. Blandt de vigtigste resultater er: 

  • Medarbejdere og ledere i staten efterlyser mere lokal indflydelse på løn og arbejdstid

  • Kvinder og mænd med samme uddannelse inden for samme faggrupper tjener det samme, og ligelønsloven overholdes

  • Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, hvilket forklarer langt hovedparten af lønforskellen mellem mænd og kvinder

  • De offentlige lønninger halter ikke bagud sammenlignet med det private

  • Offentligt ansatte som politimænd og sygeplejersker tjener væsentligt mere end tidligere hævdet

  • Ledere og medarbejdere oplever de mere end 500 overenskomster som ufleksible og vanskelige at forstå. De ønsker enklere og rammeprægede overenskomster.

”Det er en god og solid redegørelse, som vil give de offentlige overenskomstparter et godt arbejdsgrundlag ved de kommende overenskomstforhandlinger. Redegørelsen afliver en række ellers fasttømrede myter og gamle forestillinger som fx, at offentligt ansatte halter bagefter privatansatte i forhold til løn- og arbejdsvilkår," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Medarbejdere og ledere ønsker mere frihed 

”Vi har med redegørelsen fået et klart signal fra medarbejdere og ledere om, at vores overenskomster er utidssvarende. Der er behov for at rydde op i antallet af overenskomster på det offentlige område og give reel frihed til de lokale forhandlinger mellem medarbejdere og ledere om bl.a. løn og arbejdstid.

Jeg er tilfreds med, at forenkling af overenskomsterne og lokal løndannelse er en del af det serviceeftersyn, som Lønkommissionen opfordrer overenskomstparterne til at foretage”, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Medarbejdere og ledere bakker op om principperne bag Ny løn, men redegørelsen viser samtidig, at den lokale løn kun udgør mellem 7 og 10 pct. af den samlede løndannelse. Det er for få midler til, at den lokale løndannelse kan få de tilsigtede effekter. I redegørelsen peger medarbejdere og ledere desuden på, at den lokale løndannelse udhules af en række centrale bindinger, der låser lønforhandlingerne i faste rammer og begrænser ændringer af lønrelationer.

”Der er for få midler at forhandle om, fordi lønnen gives som generelle lønstigninger og i automatiske tillæg. Det skal i langt højere grad være muligt at belønne de medarbejdere, der skaber gode resultater. Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats – uanset om man er mand eller kvinde” siger finansministeren.

Offentlige lønninger halter ikke bagud 

Redegørelsen afliver myten om, at lønningerne er højere på det private område end på det offentlige. Der er relativ stor lighed i lønniveauet for de enkelte faggrupper på det offentlige og private område. De bedst lønnede ligger dog noget højere på det private område. Modsat ligger de kortuddannede grupper på det offentlige område i den gode ende sammenlignet med tilsvarende grupper på det private område.

Redegørelsen viser også, at faggrupper som politiet og sygeplejersker får en højere løn, end det blev hævdet ved de seneste overenskomstforhandlinger. Det blev hævdet, at en gennemsnitlig politibetjent fik mellem 21.000 og 23.000 kr. om måneden, men det rigtige tal er ca. 38.000 kr.  For sygeplejerskerne er den gennemsnitlige månedsløn knap 31.000 kr. og ikke ca. 27.000 kr. som hævdet. Hertil kommer, at langt de fleste offentligt ansatte har betalt frokostpause, bedre barselsvilkår, løn under sygdom mv., hvilket ikke er så udbredt på private arbejdspladser.

Redegørelsen viser også, at der på det private område er en større lønspredning end på det offentlige.

”Redegørelsen betyder forhåbentligt, at vi ikke ved de næste forhandlinger om ny overenskomst skændes om forudsætninger og teknik. Nu har vi tallene på plads”, siger finansministeren.

Det kønsopdelte arbejdsmarked 

Redegørelsen viser, at syv ud af ti ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Ca. halvdelen af kvinderne arbejder på deltid. Hos mændene er det en femtedel. De faggrupper, hvor lønnen er lavest, fx rengøringsassistenter og pædagogmedhjælpere, er typisk domineret af kvinder. Til sammenligning er lønnen højere hos politibetjente, ingeniører og officerer, der hører til typiske mandefag.

På det private område er næsten syv ud af ti ansatte mænd. Men også på det private område er lønnen lavere hos fx butiksansatte og rengøringsassistenter, der typisk er kvindedominerede fag sammenlignet med de mandedominerede fag som transport, industri og byggeri.

Redegørelsen slår fast, at kun mellem 0 og 3 pct. af forskellen i mænds og kvinders løn ikke kan forklares ud fra objektive faktorer som uddannelse, erhvervserfaring og arbejdsopgaver.

”Ligelønsloven overholdes. Kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde i den offentlige sektor. Men redegørelsen viser samtidig, at mænd og kvinder vælger at arbejde inden for forskellige fag. Det er en generel strukturel problemstilling, der gælder hele arbejdsmarkedet.

Redegørelsen skal afleveres til overenskomstparterne, og det er derfor parterne, der må tage stilling til, om der er nogle lønmæssige ubalancer, der skal rettes op på ved kommende overenskomstforhandlinger. Det oplagte spørgsmål bliver, om mandegrupperne anser problemet for tilstrækkeligt stort til at udvise solidaritet. For vi er i en situation, hvor den samlede kage ikke bliver større” afslutter finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Lønkommissionen har kun fundet 10 ligelønssager på hele det offentlige område. Der er i alt ca. 850.000 offentligt ansatte.

Læs faktaark vedr. Lønkommissionen her