Stort potentiale ved mere effektiv administration i kommunerne

Kommunalreformen gav en enestående mulighed for at sammenlægge administration i kommunerne, indhøste stordriftsfordele og nytænke opgaveløsningen. En netop offentliggjort analyse af udviklingen i den kommunale administration viser, at kommunerne stadig ikke har formået at effektivisere og høste stordriftsfordelene.

Den omfattende analyse af bl.a. regnskabs- og bogføringsområdet i kommunerne lavet af Deloitte for KL og Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at forskellen mellem kommunernes produktivitet, når de betaler regninger og udarbejder årsregnskaber er over 100 procent. I de bedste kommuner kan én administrativ medarbejder servicere over 120 medarbejdere, mens tallet i de mindst effektive kommuner er under det halve.

Hvis de dyreste kommuner løser regnskabs-, bogførings- og lønopgaver lige så effektivt som de bedste, kan kommunerne samlet spare over 600 mio. kroner om året, som kan bruges direkte til velfærd og service.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen fremhæver, at den store forskel i produktivitet viser, at kommunerne stadig har rigtig meget at hente i deres administration.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

I en tid med nulvækst er det om at være langt mere ambitiøs i forhold til at høste stordriftsmulighederne i de nye, store kommuner, så vi bruger færrest muligt penge på administration. Hele den offentlige sektor har et ansvar for at løse gældskrisen herhjemme, og kommunerne er ikke undtaget.

Analysen viser desuden, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kvalitet og pris på de administrative områder i kommunerne. De dyre er ikke bedre end de billige og effektive. Finansministeren opfordrer derfor kommunerne til at organisere arbejdet anderledes, fx. i administrative servicecentre. Fx har staten samlet en række administrative funktioner i et økonomiservicecenter. 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen fortsætter:

I staten har vi gode erfaringer, som kommunerne kan finde inspiration i. Der er ingen undskyldning for ikke at løse opgaverne smartere og klogere. Større administrative servicecentre giver både effektiviseringer og lettelser i arbejdet. Fx får den enkelte daginstitutionsleder mulighed for at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde og lade administrationsmedarbejdere i servicecentre håndtere regnskaber, regninger og trækprocenter.

Baggrund

Analysen indgår i et arbejdspapir om administration i kommuner og regioner og omfatter interviews og dataindsamling i 14 kommuner. Arbejdspapiret viser desuden, at der er store forskelle i kommunernes samlede administrative udgifter.

Mens nogle kommuner samlet bruger knap 7.000 kroner på administration per indbygger, bruger andre kommuner ca. 4.000 kroner. Tilsvarende bruger nogle kommuner 10-11 administrative medarbejdere per 1.000 indbygger mens andre kommuner bruger 18-19 administrative medarbejdere.

Analysen viser også, at bogføring, regnskab og løn kun udgør ca. 11 pct. af den kommunale administration. Det samlede i administrative effektiviseringspotentiale er derfor langt større end de 600 mio. kroner.

KL offentliggjorde i januar 2010 en undersøgelse, der viser, at 92 pct. af kommunaldirektørerne og 78 pct. af borgmestrene mener, at der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne. Kommunerne er altså enige med regeringen i, at der fortsat er gevinster at hente, hvis kommunerne lærer af hinanden.

KL skønnede op til kommunalreformen, at der kunne effektiviseres 1,5-3 mia. kroner på administrationsområdet.

Læs arbejdspapir om administrative udgifter i kommuner og regioner