Regeringen vil forbedre løn og arbejdsvilkår for velfærdsmedarbejdere

Flere vigtige velfærdsområder har svært ved at rekruttere – både nu og i de kommende år. Derfor afsætter regeringen 3 mia. kroner, der skal gøre det mere attraktivt at være i nogle af de fag, der leverer kernevelfærden. Regeringen har indkaldt arbejdsmarkedets parter til forhandlinger. Forud for forhandlingerne fremlægger regeringen 7 målsætninger for den ekstraordinære ramme.

I takt med, at der kommer flere børn og ældre, vil behovet for medarbejdere inden for vigtige velfærdsområder, som fx plejehjem og børnehaver stige markant. Det viser en analyse foretaget af Finansministeriet forud for de nært forestående trepartsforhandlinger om bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Analysen viser, at der er flere årsager til, at mange velfærdsmedarbejdere mangler kolleger. Det skyldes bl.a. at der er for få, der søger mod velfærdsfagene, samt at mange arbejder på deltid eller forlader den offentlige sektor.

Derfor har regeringen ekstraordinært afsat 3 mia. kr. til at forbedre løn- og arbejdsvilkår på nogle af de velfærdsområder, der arbejder tæt med borgerne, og hvor udfordringerne med rekruttering og fastholdelse er størst. Derfor har regeringen indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger med opstart denne uge.

Regeringen går til forhandlingerne med syv målsætninger for udmøntningen af den ekstraordinære ramme, der er afgørende for, at pengene får den ønskede effekt. Regeringen går også til forhandlingerne med forventninger til, at arbejdsmarkedets parter også bidrager, herunder ved at flere arbejder fuldtid og deltager i vagtarbejdet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Flere steder i det offentlige løber de ansatte allerede nu alt for stærkt – og de har for få kolleger. Og vi ved, at der fremover vil være brug for endnu flere medarbejdere inden for centrale velfærdsområder. Det er ikke holdbart hverken for de ansatte eller borgerne. Derfor er vi nødt til at sikre, at vi også fremover har dygtige medarbejdere nok til at løfte opgaverne. Derfor vil vi helt ekstraordinært give et lønløft til nogle af de grupper, der arbejder tæt på borgerne, og hvor det er særligt svært at rekruttere og fastholde medarbejdere. 

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Den absolut vigtigste ressource i sundhedsvæsenet og i ældreplejen er medarbejderne. De er nemlig forudsætningen for, at vi kan få den omsorg, pleje og behandling, vi har behov for, når vi bliver syge og som ældre får sværere ved at klare os selv. Derfor er vores største udfordring også, at vi mangler personale. Og udfordringen forstærkes af, at for mange i dag er på deltid, og at vagtarbejdet er ulige fordelt. Vi går derfor til trepartsforhandlingerne med det mål at få flere til at gå op i tid og få en større andel af medarbejderne til at indgå i vagtarbejdet, så presset bliver taget af de skuldre, som lige nu bærer mest.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Selv om Danmark er et af de lande, hvor flest stiller vækkeuret om morgenen for at nå på arbejde, kan vi ikke være sikre på, at velfærdssamfundet også står stærkt i fremtiden. For allerede nu mangler der hænder blandt flere faggrupper i den offentlige sektor. For mange er ansat på deltid, og det er for svært at bruge lønnen som gulerod for dem, der får vagtplanen til at hænge sammen eller tager en ekstra tørn. Derfor vil regeringen blandt andet gerne belønne dem, der vælger at arbejde fuld tid, og fordele flere af lønkronerne lokalt. Det løfter vi ind på bordet i de kommende trepartsdrøftelser, så vi sammen med arbejdsmarkedets parter kan vende udviklingen.

Se mere om regeringens 7 målsætninger i vedlagte faktaark.

Læs Økonomisk Analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden

Læs faktaarket Syv målsætninger for udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår

Læs faktaarket Lønløft i staten

Læs faktaarket Hvad er trepartsforhandlinger

Læs faktaarket Skat og tilbageløb på lønløftet