Finanslov og offentlige finanser
Finanslov og offentlige finanser
Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges under hensyn til at understøtte en sund udvikling i de offentlige finanser. De overordnede rammer for udgifts- og finanspolitikken udgøres af budgetloven samt de mellemfristede mål og sigtepunkter i regeringens 2030-plan.
Udgifts- og finanspolitikken for det kommende finansår tilrettelægges årligt i forbindelse med finansloven og økonomiaftalerne med kommuner og regioner mv. Tilrettelæggelsen sker inden for rammerne af budgetloven, de mellemfristede mål og sigtepunkter i regeringens 2030-plan samt EU’s Stabilitets- og vækstpagt.
Budgetloven indeholder et budgetbalancekrav, hvor det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 1 pct. af BNP. Det svarer til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for den offentlige strukturelle saldo (det såkaldte MTO). Budgetbalancekravet gælder på tidspunktet for fremsættelsen af finanslovforslaget for det kommende år, som sker i august.
De styringsmæssige rammer i budgetloven omfatter herudover lovfastsatte fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der fastsættes med afsæt i udgiftsvæksten i de mellemfristede fremskrivninger inden for rammerne af de mellemfristede mål og sigtepunkter for de offentlige finanser frem mod 2030. Udgiftslofterne udgør den årlige ramme for tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken. Udgiftslofterne er bindende og kan kun ændres ved lov i særlige tilfælde. Økonomiske sanktioner understøtter, at udgiftslofterne overholdes.
Der udarbejdes løbende vurderinger af udviklingen i de offentlige finanser i forbindelse med konjunkturvurderingerne i publikationen Økonomisk Redegørelse og i de mellemfristede fremskrivninger. Vurderingerne omfatter blandt andet skøn for den faktiske og strukturelle saldo, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, de offentlige indtægter samt aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv.