Ifølge Grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og skatterne må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.
Samtidig skal forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Finanslovforslaget offentliggøres derfor som udgangspunkt i slutningen af august.
Det årlige arbejde med udarbejdelsen af finansloven følger almindeligvis årshjulet vist i figuren øverst.
Fastsættelsen af de overordnede statslige udgiftsrammer sker inden for rammerne af de gældende udgiftslofter, der følger regeringens finanspolitiske målsætninger. Disse overordnede udgiftsrammer opdeles teknisk på de forskellige ministerområder med udgangspunkt i de såkaldte budgetoverslagsår på det forrige års finanslov.
Efter rammefastsættelsen fortsætter budgetlægningsprocessen i de enkelte ministerier i marts og april, hvor ministerierne med udgangspunkt i de udmeldte rammer fremsender bidrag til næste års budget på deres respektive ressortområder.
Herefter pågår en dialog mellem Finansministeriet og de enkelte ministerier om deres budgetbidrag, inden regeringen træffer endelig beslutning om et samlet endeligt finanslovforslag.
I juni indgås der normalt økonomiaftaler mellem regeringen og KL/Danske Regioner. Efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg indbudgetteres det aftalte bloktilskud på regeringens finanslovforslag.
Finanslovforslaget skal i henhold til Grundloven præsenteres og fremsættes for Folketinget senest den 1. september. Efter Folketingets åbning (første tirsdag i oktober) påbegyndes forhandlingerne om finansloven mellem regeringen og Folketingets partier. Den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november.
Når finanslovsaftalen er indgået udarbejdes konkrete ændringsforslag med henblik på afstemning i Folketinget. I december vedtager Folketinget den endelige finanslov.
Find nuværende samt tidligere finanslove og finanslovforslag her