Finansministeriet vurderer udviklingen i de offentlige finanser og virkningerne af den førte finanspolitik.
De mellemfristede planer har været afgørende centrale i forhold til at sikre, at der i god tid tages hånd om fremtidige udfordringer, herunder så finanspolitikken er holdbar set i et længere perspektiv.
Der udarbejdes løbende vurderinger af udviklingen i de offentlige finanser i forbindelse med konjunkturvurderingerne i Økonomiministeriets publikation Økonomisk Redegørelse og i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
Vurderingerne omfatter blandt andet skøn for den faktiske og strukturelle saldo, konjunkturgab, det finanspolitiske råderum samt aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. Det finanspolitiske råderum som begreb er også forklaret.
Læs om de mellemfristede fremskrivninger
Læs om konjunkturudsigterne for dansk økonomi
Læs om beregningen af det finanspolitiske råderum som er nærmere forklaret
Den strukturelle saldo er et centralt finanspolitisk styringsinstrument. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Beregningen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo, der viser overskuddet eller underskuddet på de offentlige finanser i et givent år. Den faktiske saldo korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturbevægelser og en række midlertidige forhold, herunder for eksempel ændringer i indtægter fra pensionsafkastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen.
Overordnet om Finansministeriets metode og skøn:
Læs om Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo (maj 2017)
Læs om Finansministeriets skøn for den strukturelle offentlige saldo (marts 2018)
Finansministeriet opdaterer metoden til beregningen af den strukturelle saldo, når der er nye oplysninger, som giver anledning hertil. Det gælder eksempelvis i forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i efteråret 2014 samt løbende opdateringer af relevante strukturelle niveauer. Eventuelle metodeændringer dokumenteres løbende i de Økonomiske Redegørelser og Konvergensprogrammer.
I dokumentationsnotaterne nedenfor beskrives større metodeændringer i de senere år nærmere. Den samlede metode er beskrevet i hovednotatet nævnt ovenfor.
Læs om strukturelt provenu fra registreringsafgiften (2019)
Læs om strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat (2019)
Læs om metodejustering for strukturelle indtægter fra Nordsøen (april 2016)
Læs om Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer (november 2020)
Læs Dokumentationsnotat om beregning af finanseffekter
Information om fastsættelse af udgiftslofter mv. kan findes her
Finansministeriet har udarbejdet en række faglige analyser af de hidtidige erfaringer med budgetloven, som blandt andet viser, at budgetloven overordnet har fungeret efter hensigten.
Analyserne kan findes i publikationen Erfaringer med budgetloven 2014-2020
